Mursten hitter på eksportmarkedet

Meget tyder på endnu en rekord for dansk eksport af mursten i 2015. Især Tyskland og Sverige tager godt fra, men England har vist den største procentmæssige stigning.

Eksporten af mursten og tegltagsten rundede i 2014 ca. 54 mio. mursten, hvoraf Tyskland tog sig af ca. 30 mio. og Sverige stod for ca. 16 mio. Største vækst var i England, som præsterede et spring på ikke mindre end 55 %, men dog stadig holder sig på en beskeden 3. plads med ca. 3 mio. De samlede prognoser for 2015 ser særdeles lovende ud, og i Kalk- og Teglværksforeningen regner man med at få det bedste eksportresultat i mange år.

Klimaforandringer øger eksporten af mursten
Det er bl.a. økonomien i kombination med lokale byggetraditioner, der har afgørende indflydelse på valg af byggematerialer. Derfor er det interessant at se på udviklingen i Sverige gennem de seneste år, hvor træhuse i stigende grad afløses af murstensbygninger med tegltag. I Nässjö Kommune har man f.eks. besluttet at satse mere på mursten end træ for at sænke udgifterne til vedligeholdelse af bygningerne.

"Der er en række økonomiske, driftsmæssige og miljømæssige grunde til, at tegl og mursten vinder frem på eksportmarkedet i disse år", fortæller Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen, og fortsætter: "I Sverige betyder konsekvenserne af klimaforandringerne bl.a. at træbygningerne i det sydlige Sverige fra Stockholm sydpå bliver for dyre i drift. En murstensbygning med tegltag er godt nok lidt dyrere at bygge, men koster til gengæld betydeligt mindre i vedligeholdelse. Over en årrække giver det en betydeligt bedre boligøkonomi".

Miljøhensyn får større vægt
Planlæggere og politikere er gennem de seneste år også blevet mere opmærksomme på miljøbelastningen fra byggeriet. Det spiller også ind på valget af byggematerialer, hvor mursten står sig godt i konkurrencen på grund af deres særlige egenskaber. En lang række rapporter har efterhånden dokumenteret, at tegl giver et bedre indeklima uden gasser og med god temperaturregulering. Desuden belaster tegl ikke naturen, og i Danmark genanvendes ca. 95 % af materialerne, hvorfor man ikke skal bortskaffe affald, deponere eller brænde det af.

Denne artikel er publiceret af Danske Tegl i kategorien

Flere artikler fra Danske Tegl

Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage

DMI spår, at vi får et vådt og blæsende vejr resten af året, og et utæt tag kan give alvorlige fugt- og vandskader med store udgifter til...

Ny underdirektør i Kalk – og Teglværksforeningen

Den 1.september 2015 tiltræder Gitte Krusholm Nielsen en nyoprettede stilling som underdirektør i Kalk- og Teglværksforeningen. Hendes...

Teglbranchen kritiserer det stigende gambleri i byggebranchen

Jagten på nemme og billige løsninger har på mange måder taget overhånd. Senest med skandalen om magnesiumplader, der suger fugt og koster...

Mursten er populære hos de danske bygherrer

Mursten dominerer det danske boliglandskab. Sådan har det været i århundreder. Men hvorfor er de brændte lerbyggeklodser så populære?...

Høje boligpriser skaber vækst i parcelhusbyggeriet

Kraftige stigninger på op til 11 % i de største danske byer får mange nye boligkøbere til at se sig om efter alternative løsninger på...

Tegltage med hældning er mest bæredygtige

25 % bedre end de flade grønne tage og hele 41 % bedre end almindelige flade betontage. Så meget scorer tegltage med hældning højere på...