Vælg din entreprenør med omhu

Hvis man skal bygge gode hestestalde, skal man have indsigt i livet med heste. Mange entreprenører slår sig op som specialister på området, men kender ikke det daglige arbejdsmiljø i en hestestald, fordi de ikke selv dyrker livsstilen.

Ethvert byggeprojekt kræver indsigt i, hvordan byggeriet skal bruges efterfølgende. Det gælder også, når man bygger hestestalde. Her er forhold som arbejdsmiljø, dyrevelfærd, vedligeholdelse og logistik vigtige parametre.

Det forklarer Malene Black Larsen, som er ingeniør, passioneret hestepige og salgschef for ridesport hos Dansk Halbyggeri – en af Danmarks førende entreprenører inden for hestestalde og ridehaller. Hun opfordrer hesteejerne til at vælge entreprenør med omhu. - Og entreprenørbranchen til ikke at oversælge deres kompetencer:

”Heste er en livsstil. Det kræver altså langt mere end viden om byggeteknik og jura at levere den optimale hestestald eller det perfekte ridecenter. Man skal have praktisk erfaring fra hverdagslivet i en hestestald. Ellers kender man ikke de mange afgørende parametre f.eks. at minimal vedligeholdelse er et must. Hvis byggeriet ikke er udtænkt helt rigtigt fra begyndelsen, vil det give staldens medarbejdere trætte ben og rygsmerter,” forklarer Malene Black Larsen.

Hun er i sit job i tæt dialog med hestefolk i byggetanker og var i 2010 selv igennem en omfattende modernisering af hele ridecentret Mesing Østergaard ved Skanderborg. Her driver hendes mand, berider Mads Larsen, kombineret salgs- og konkurrencestald med omkring 50 heste. I sin fritid rider hun selv to til tre heste og hjælper til i stalden med hestepleje og ernæring. Malene Black Larsen har altså mange års erfaring med heste, og passionen bruger hun i sit professionelle liv som salgsingeniør hos Dansk Halbyggeri.

Lys, luft og optimale placeringer
I moderniserede ridecentre er der blandt meget andet tænkt på lysindfald og god udluftning, og der tages hensyn til både mennesker og dyrs daglige brug. Behov, som er kundespecifikke og detaljer som kræver indsigt i livet med heste. Det kan for eksempel være optimal placering af bokse, ridehal, foder, mødding og skridtmaskine i forhold til hinanden. Det er den indsigt, Malene Black Larsen savner hos mange af de entreprenører, der i dag bygger faciliteter til heste og deres ryttere:

”Hver gang jeg skal rådgive om et ridecenter eller en hestestald, tager jeg udgangspunkt i min egen hverdag med heste. Der skal være et godt arbejdsmiljø, og byggeriet skal være let at vedligeholde. Holdbarhed og kvalitet vægtes højt, ligesom vi selvfølgelig altid tager højde for de gældende og kommende love. Byggeriet skal tydeligt bære præg af, at der er arbejdet professionelt med at skabe et godt og effektivt staldmiljø. Men byggespecialist er man kun, hvis man kender livet med heste,” siger hun.

Se eksempler på Dansk Halbyggeris ridehaller og hestestalde her: www.danskhalbyggeri.dk/ridehaller/ og https://www.danskhalbyggeri.dk/hestestalde/

Denne artikel er publiceret af Dansk Halbyggeri A/S i kategorien

Flere artikler fra Dansk Halbyggeri A/S

Dansk Halbyggeri bygger moderne forsamlingshus i Kolding

”Før samledes man om tirsdagen - nu indfanges man af husets dynamik.” Sådan siger Cecilie Anhøj Kruse, Arkitekt hos...

Dansk Halbyggeri og arkitekt i tæt samarbejde på komplekst projekt

Dansk Halbyggeri opfører i totalentreprise Viborgs nye vartegn Tinghallen, det nye kongres- og musikhus for Viborg Kommune. Projektet til...

Politisk tiltag skaber nye byggebehov hos danske erhvervsskoler

Den politiske aftale om 1,3 milliarder kroner til erhvervsskolerne vil give et regulært byggeboom hos danske erhvervsskoler. Det mener...

Dansk Halbyggeri underskriver kontrakt på Køgehallerne

Dansk Halbyggeri skal i samarbejde med Mangor & Nagel Arkitekter og Rambøll opføre Køge Idrætsparks nye bindeled. Det står nu fast,...

Dansk Halbyggeri sejler ny multihal til Venø

Nøglen til succes ligger i logistikken, når man bygger på en lille ø uden broforbindelse.  Det mener projektchef fra Dansk halbyggeri...

Dansk Halbyggeri A/S lander partneraftale med Dansk Tennis Forbund

Dansk Halbyggeri er ny officiel anlægspartner for Dansk Tennis Forbund, der ønsker at gøre tennis mere populær ved at trække sporten...