BS BYGGE - SERVICE leverer BS FALSEN Z Indstøbning i bagvæg til Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik og DS Elcobyg til byggeprojektet Ny Aabybrocenter. Pladefalsene bliver leveret færdig-dimensioneret i opskårne længder til fabrikkerne og indstøbes direkte i betonelementerne i produktionen.
Grundet pladefalsen er indstøbt, spares der en aktør på byggepladsen hvilket sparer tid og fremskynder projektets endelige aflevering, Hertil bespares indhejs af pladefalse og montagematerialer på etagerne samt bekymringer hvad angår vejrlig og tørretid. Vindues- og dørelementer kan monteres tidligere, da der nu er mulighed for montage hos betonleverandøren, ved elementets ankomst på byggepladsen eller traditionel montage når elementet er færdigrejst på pladsen.
Indstøbningsliste samt stålbeslag indstøbes i bagvægselementet, og låser derved pladen. Når elementet er afhærdet fjernes magneter og støtteplader. Dette efterlader den færdige pladefals på det færdige hulmål. Klar til malerbehandling og tømrer
Pladefalsen erstatter samtidig den traditionelle udsparingskasse af træ eller stål i betonstøberiet, derved skal der ikke opbygges yderligere udsparing og der er ingen spild efter elementet er afformet.
- Glat overflade klar til malerbehandling
- Dimensioneres til det enkelte projekt
- Påmonteret dampspærre
- Klar til montage af døre og vinduer
- Linietab på 0,01 W/mK
- Ubrandbart materiale
- Kræver ikke yderligere vinkler eller beslag til vindues- og dørmontage
Vi takker DS Elcobyg samt Thisted Fjerrtitslev Cementvarefabrik for et fantastisk og professionelt samarbejde på sagen