Teknologisk Institut: Byggebranchen har brug for et genbrugscenter

Af Kim Sejr, journalist

Med stigende fokus på bæredygtighed og ressourceeffektivitet arbejder byggeriet på at optimere genbrugsprocesserne og på den måde øge genbrug af byggematerialer.

Men den nuværende praksis med primært at fokusere på materialer, der kræver minimal forarbejdning, begrænser det fulde potentiale for genbrug og genanvendelse.

Det mener forretningschef for bæredygtighed på Teknologisk Institut, Lise Lyngfelt Molander. Og det er en udfordring, som Teknologisk Institut søger at adressere. Det gør de med en ny udgivelse, som er et paradigme for et kommende genbrugscenter:

–  Der er mange aktører, både nye og gamle, der arbejder på at øge genbrug. Men der mangler simpelthen et led i kæden, der har som primær funktion at sikre direkte genbrug af byggematerialer, og det er et genbrugscenter, siger Lise Lyngfelt Molander, der har været med til at skrive paradigmet.

Hun forklarer, at udgivelsen af et såkaldt paradigme for et genbrugscenter handler om at opridse lovgivning, perspektiver og dilemmaer, der er forbundet med oprettelsen af et genbrugscenter.

En dilemmafyldt udvikling i byggeriet

–  Vi ser et stort potentiale i at optimere genbrugsprocesserne for at reducere spild og øge genanvendelsen af materialer, siger Martha Katrine Sørensen, der er sektionsleder på Teknologisk Institut. Som projektleder i Grand Solutions-projektet Circue har Martha Katrine Sørensen været dybt involveret i at udvikle en digital platform for handel af brugte byggematerialer, som samtidig understøtter bedre bevaring af bygninger. Hun tilføjer:

–  Circue-projektet har lært os, at der skal nye typer samarbejder til, hvis vi vil gøre alvor af visionerne om genbrug. Det er for småt og for usikkert, sådan som værdikæden ser ud i dag. Ved at investere i avancerede teknologier og implementere effektive arbejdsgange, kan vi sammen skabe et genbrugscenter, hvor materialer, der tidligere blev sendt til nedknusning eller forbrænding, kan oparbejdes til værdifulde ressourcer.

Martha Katrine Sørensen uddyber, at denne tilgang til genbrug ikke kun vil bidrage til at bevare værdifulde ressourcer til gavn for kloden. Det vil også styrke konkurrenceevnen for genbrugsmaterialer på markedet.

Ved at øge tilgængeligheden af genanvendte materialer, der gennemgår større forarbejdning, kan et genbrugscenter åbne nye muligheder for brug af genbrugsmaterialer inden for forskellige industrier, fra byggeri til indretning. Men hun understreger, at det er en dilemmafyldt diskussion, som hun håber at de relevante aktører vil byde ind i:

–  Dette er et absolut første spadestik. Og der er mange dilemmaer, hvilket paradigmet også stiller skarpt på. Et genbrugscenter kan se ud på mange måder, så vi ser frem til at samarbejde med interessenter fra industrien og bæredygtighedssektoren for at realisere visionen om en mere bæredygtig fremtid gennem avancerede genbrugsprocesser.

De fem største dilemmaer

1: LOGISTIK VS. SPECIALISERING: Vil vi transportere og samle materialer hos få behandlere, som så derved kan specialisere sig? Eller er det bedre at minimere transport og logistik, og sende flere typer af materialer til flere behandlere?

2: EN ELLER FLERE AKTØRER: Er Danmark så lille så der kun skal være et enkelt center, som evt. er offentlig drevet? Eller skal der være lige markedsvilkår i et dynamisk markedsdrevet miljø?

3: HVILKEN LOVGIVNING GÆLDER: Det principielle spørgsmål er, om der er tale om affald eller ressourcer? Og i forlængelse deraf; skal centret have en miljøgodkendelse som producent eller som affaldsbehandler?

4: HVEM HAR ANSVARET? Hvis et byggeri af genbrugte materialer får skader, hvem har så ansvaret? Den originale producent, genbrugscentret eller bygherre? Og hvem forsikrer de genbrugte materialer og dermed også byggerierne?

5: INCITAMENT FOR AT REGISTRERE DATA? I overgangen fra et affaldsdatasystem til et materialesystem ændres arbejdsbyrden for at registrere data. I affaldsdatasystemet ligger byrden hos de aktører, der sjældent reelt får noget ’ud af det’. Hvorimod dem, der skal bruge og er afhængige af data, får dem ’gratis’. Hvordan får vi vendt formålet, så dem der registrerer data, også får værdi for deres arbejde?