Alfa Development parat til at udfolde vækststrategi

Med indgangen til 2024 melder by- og ejendomsudvikler ALFA Development sig klar til vækst i danske storbyer

Med indgangen til 2024 melder by- og ejendomsudvikler ALFA Development klar til vækst. Et solidt  finansielt fundament i den familieejede virksomhed og ansættelsen af flere nye developere ruster

virksomheden til nye projektmuligheder.

Group CEO og ejer, Andreea Kaiser trodser de ellers lidt matte markedsudsigter, hvor de høje renter betyder faldende investeringslyst og presser byggelånsrenten. Hun ser positivt på mulighederne inden

for by- og ejendomsudvikling i 2024 og er klar til at slå til, hvis de rigtige projektmuligheder viser sig.

”Vi sætter ekstra kul på vores vækststrategi og er åbne for projektmuligheder i metropolregionerne omkring København, Aarhus, Stockholm samt i Lund og Malmö. Når det er sagt, opererer vi med langt

sigte og venter gerne på de helt rigtige projekter, der giver os mulighed for at udfolde vores visioner for by- og boligudvikling,” siger Andreea Kaiser, ejer og Group CEO hos ALFA Development.

ALFA Development forventer ved udgangen af 2024 at have lokalplaner godkendt for opførelse af godt 90.000 m2 byggeri, hvilket omfatter en stor andel af boliger til mellemindkomstsegmentet. Hertil

kommer yderligere godt 60.000 m2 over de kommende år i Danmark, mens der sideløbende arbejdes på udviklingsprojekter i Stockholm og Skåneregionen.

Blandt de igangværende danske projekter er Rovsingsgadekvarteret i København, Valhøjkvarteret i Rødovre samt Mørkhøj Bygade i Søborg, mens et stort udviklingsprojekt for Naturbydelen Marienlyst i

Aarhus afventer lokalplanprocessen.

 

Flere nye ansættelser skal understøtte strategien

Som et led i vækststrategien har ALFA Development oprustet med to nye profiler inden for by- og ejendomsudvikling. Hakan Tasdemir startede som Projektudviklingsdirektør i december 2023. Hakan

kommer fra en tilsvarende stilling hos FB Gruppen. Den 1. januar 2024 startede Oliver Lorentz Larsen som Senior Developer. Han kommer senest fra en stilling som Projektdeveloper hos Nordstern.

”Med flere aktuelle byudviklingsprojekter og et stærkt ønske om at tilbyde flere danskere og svenskere muligheden for at opleve vores nytænkende boligkoncept, LIVING BY ALFA, har vi behov for at styrke

vores udviklerorganisation. Her skal Hakan Tasdemir og Oliver Lorentz Larsen bidrage med deres stærke kompetencer og erfaringer,” siger Andreea Kaiser, ejer og Group CEO.

 

Build-to-Rent koncept skal videreudvikles og skaleres

Efter færdiggørelsen af flagskibsprojektet i IrmaByen, hvor ALFA Development har etableret en helt ny bydel med et nytænkende serviceret boligkoncept, skal firmaets Build-to-Rent koncept, LIVING BY

ALFA, skaleres og videreudvikles som en del af vækststrategien. Andreea Kaiser spår store muligheder for Build-to-Rent trenden både i Danmark og Sverige, og ALFA Development vil udvikle dette område

både i eget regi samt i regi af strategiske samarbejder.

”Build-to-Rent er en stærk trend i blandt andet USA og Storbritannien og til dels også i Sverige. Flere og flere mennesker efterspørger mindre boliger, der er til at betale, og ønsker til gengæld at få mere

bekvemmelighed, service og fællesskab i hverdagen. Det imødekommer vi med LIVING BY ALFA, der kobler det bedste fra at bo i egen lejlighed med serviceniveauet på et hotel”, siger Andreea Kaiser, ejer

og Group CEO.

I IrmaByen er mere end 160 lejligheder en del af LIVING BY ALFA, og boligerne blev revet væk på kort tid, ikke mindst takket være det servicerede community som tilbyder masser af fælles aktiviteter,

services og faciliteter. Det næste LIVING BY ALFA projekt i Københavnsområdet er i støbeskeen, og missionen er, at konceptet tages videre til Aarhus, Stockholm og Skåne.

 

Om ALFA Development

ALFA Development er en nordisk by- og ejendomsudvikler med godt 30 medarbejdere. Firmaet har aktiviteter i Danmark og Sverige. ALFA Development er stiftet i 2006 som en familieejet virksomhed

med en mission om at sætte kundernes livskvalitet i centrum i udviklingen af attraktive og nytænkende bymiljøer og boliger til middelklassen. ALFA Development er inspireret af de lokale

byggetraditioner kombineret med internationale udviklings- og byggetrends.

 

ALFA Development er en del af en virksomhedsgruppe, der nytænker branchen og dens løsninger. Søsterselskabet ALFA Ventures investerer således i proptech startupvirksomheder med særligt fokus

på bæredygtighed, biodiversitet, menneskers livskvalitet og ejendomsteknologi.

 

I 2022 stiftede ALFA Developments ejere, Ludvig Find og Andreea Kaiser, fonden Planetary Responsibility Foundation (PRF), hvis hovedformål er at beskytte og genoprette natur og biodiversitet

gennem internationale investeringer i projekter og videndeling. Hvert år bliver en del af overskuddet fra ALFA Development doneret til fonden.

Foto:-Vi sætter ekstra kul på vores vækststrategi og er åbne for projektmuligheder i metropolregionerne omkring København, Aarhus, Stockholm samt i Lund og Malmö, siger Andreea Kaiser, ejer og Group CEO hos ALFA Development.