Status i MgO-sagerne – hvad har vi lært?

Voldgiftsretten har siden 2017 truffet en række afgørelser om MgO-plader. Læs hvad status i MgO-sagerne er, og hvad vi mere generelt kan lære af de trufne afgørelser

Voldgiftsretten har siden 2017 truffet en række afgørelser om MgO-plader. Læs hvad status i MgO-sagerne er, og hvad vi mere generelt kan lære af de trufne afgørelser. Og hent Dansk Byggeris folder om oplysningspligten ved anvendelsen af ikke-gennemprøvede materialer.

MgO-plader blev introduceret på det danske marked i 2010. I 2013 og 2014 udgjorde pladerne formentlig næsten hele markedet for vindspærreplader, hvilket også resulterede i, at pladerne i et BYG-ERFA erfaringsblad (21) fra 27. december 2013 blev beskrevet som anvendelige til dette formål.

Anvendelsen af MgO-pladerne ophørte stort set i 2015, hvor der blev udsendt advarsler om, at pladerne havde uheldige fugtopsugende egenskaber.

Siden 2017 har Voldgiftsnævnet offentliggjort seks afgørelser (seneste er fra januar 2020), hvor retten blandt andet har taget stilling til, i hvilket omfang entreprenøren bærer mangelansvaret ved anvendelsen af MgO-plader som vindspærreplader.

MgO-statusHvis bygherren (eller dennes rådgiver) selv har ”foreskrevet” (valgt/truffet beslutning om), at MgO-plader skal anvendes som vindspærreplader i projektet, er entreprenøren ansvarsfri.

Er det derimod entreprenøren, der har truffet beslutning om at anvende MgO-plader, tegner sig umiddelbart følgende billede:

Er beslutning truffet forud for 27. december 2013 (hvor BYG-ERFA erfaringsblad (21) udkom), vil entreprenøren som udgangspunkt være mangelansvarlig

Er beslutning truffet efter denne dato (men forud for advarslerne i 2015), vil entreprenøren være ansvarsfri.

Generelle spørgsmål om materialemangler

I MgO-sagerne kom voldgiftsretten med flere generelle udtalelser, som også vil have betydning for entreprenører i andre sager vedrørende materialemangler. Disse generelle udtalelser centrerer sig om følgende spørgsmål:
1) Hvem bærer mangelsvaret, hvis anvendte materialer viser sig uegnede?

2) Hvornår og under hvilke betingelser kan ”byggetidens viden” fritage entreprenøren for mangelansvar?

Oplysningspligt ved ikke-gennemprøvede materialer
I lyset af MgO-sagerne er der i den nye AB 18 indført en regel i § 12, stk. 3 (se også AB 18 § 17, stk. 4), om, at entreprenøren skal oplyse bygherren om anvendelsen af metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede, medmindre anvendelsen er ”foreskrevet” af bygherren.

Denne oplysningspligt må i vidt omfang også gælde, selvom AB 18 ikke er vedtaget.

Voldgiftsretten har siden 2017 truffet en række afgørelser om MgO-plader. Læs hvad status i MgO-sagerne er, og hvad vi mere generelt kan lære af de trufne afgørelser. Og hent Dansk Byggeris folder om oplysningspligten ved anvendelsen af ikke-gennemprøvede materialer. MgO-plader blev introduceret på det danske marked i 2010. I 2013 og 2014 udgjorde pladerne formentlig næsten hele markedet for vindspærreplader, hvilket også resulterede i, at pladerne i et BYG-ERFA erfaringsblad (21) fra 27. december 2013 blev beskrevet som anvendelige til dette formål. Anvendelsen af MgO-pladerne ophørte stort set i 2015, hvor der blev udsendt advarsler om, at pladerne havde uheldige fugtopsugende egenskaber.

Siden 2017 har Voldgiftsnævnet offentliggjort seks afgørelser (seneste er fra januar 2020), hvor retten blandt andet har taget stilling til, i hvilket omfang entreprenøren bærer mangelansvaret ved anvendelsen af MgO-plader som vindspærreplader.