Energioptimering af Panum Instituttets 142.000 kvm

Driftsherren Campus Service har i tæt samarbejde med rådgivende ingeniører og ventilationsentreprenøren E. Klink lagt en helt ny strategi for energirenoveringen af Panums enorme bygningskompleks

Som bekendt er bygningsventilation meget energikrævende. Og når der skal ventileres 142.000 kvadratmeter, som på Panum Instituttet, så udgør elregningen en betydelig post på driftsbudgettet. Når så en stor del af ventilationsanlæggene tilmed er af ældre dato, så bruges der rigtig meget energi på at skabe et godt indeklima på Nordens største samlede sundhedsfakultet.

Det er med andre ord megadyrt. Derfor har driftsleder Jesper Lyngsie sat sig selv og driftsherren Campus Service (CAS) på en udfordrende mission. Han vil nedbringe den enorme bygnings energiforbrug til et absolut minimum over de næste fem til otte år.

Med solid erfaring fra lignende stillinger hos bl.a. Danske Bank, er han gået i krig med det ambitiøse renoverings-projekt. Til at hjælpe sig har han en lille håndfuld dygtige medarbejdere samt nogle få udvalgte samarbejdspartnere, der deler den samme passion for bæredygtig energioptimering.

Over 300 ventilationsaggregater

Panum Instituttet er opført i etaper fra 1970-86. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er det største sammenhængende bygningskompleks i landet. Her uddannes bioanalytikere, humanbiologer, læger, tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Bygningen rummer et utal af undervisningslokaler, mange laboratorier og servicerum foruden et større bibliotek, to kantiner, flere auditorier, et væld af administrationslokaler og en del dyrestalde. Til at ventilere den 142.000 kvm store bygning er der installeret over 300 ventilationsaggregater, som er forbundet med kilometervis af kanaler og et utal af komponenter.

Udfordringen

Jesper Lyngsie oplever dagligt udfordringerne med at planlægge vedligehold og energioptimering på den kolossale bygning.

– Uanset om vi udfører planlagt vedligehold af vores ordinære driftsmidler eller udfører egentlige renoveringer, hvor vi søger om midler hos CAS til større projekter, skal vi prioritere benhårdt. For vi skal både reducere risikoen for nedbrud og samtidig energioptimere dér, hvor vi kan opnå den størst mulige energibesparelse og energimæssige synergieffekt. Hvordan det gøres mest optimalt er utroligt komplekst at svare på, og derfor har jeg brug for kvalificeret sparring med eksterne specialister, der virkelig ved, hvad de snakker om, siger Jesper Lyngsie.

Efter en tid med skiftende samarbejdspartnere valgte Jesper Lyngsie at etablere et mere fast samarbejde med nogle få kompetente bygningsentreprenører, der også kunne fungere som kvalificerede rådgivere.

Kræver kvalificeret rådgivning

På Panum stilles der høje krav til eksterne samarbejdspartnere. Jesper Lyngsie vil kun arbejde sammen med proaktive rådgivere, der formår at arbejde målrettet og intelligent med bæredygtig energirenovering.

– Som driftsansvarlig skal jeg prioritere min tid meget skarpt. Jeg kan ikke gå i detaljer, men skal bevare overblikket. Jeg informerer derfor mine eksterne partnere om de driftsmæssige besparelser, vi ønsker at opnå for et givent projekt samt de overordnede tekniske problemstillinger, der er forbundet med opgaven. Men herfra forventer jeg så, at mine rådgivere tager over, siger Jesper Lyngsie og tilføjer:

– De skal forstå sammenhængen mellem det ønskelige og det økonomisk mulige, og herudfra skal de prioritere og anbefale de løsninger, der giver de størst mulige driftsmæssige besparelser. Det er mine rådgivere, der skal tage teten og tage ansvar og ejerskab for opgaven. Min rolle er at spille djævelens advokat og stille de kritiske spørgsmål. Det er den måde, jeg arbejder sammen med E. Klink på ventilationsdelen. De forstår den, de kan lide udfordringen, og de leverer løsningerne. Det er den merværdi, jeg er ude efter, siger Jesper Lyngsie.

Ny strategi giver resultater

Jesper Lyngsie arbejder tæt sammen med ventilationsentreprenøren E. Klinks serviceleder Kenn Kristensen, der fungerer som rådgiver og projektleder. Han fortæller om det fremtidige arbejde:

– Den langsigtede strategi går bl.a. ud på, at vi fortsætter udskiftningen af de gamle remtrukne ventilationsanlæg med nye energieffektive EC-kammerventilatorer, hvor vi opnår en energibesparelse på op til 30-40 procent for hver udskiftet enhed. Samtidig videreudvikles CTS-delen, så stadig flere områder af bygningen kan overvåges, behovsstyres og få optimeret driftssikkerheden. Løbende udbygger vi anlægget med nye genveksbaserede køle- varmeinstallationer, nyere og sikrere delkomponenter og bedre teknisk isolering. På sigt vil Panum kunne overvåge og måle energiforbruget i stadig mindre enheder, hvilket vil sætte dem i stand til at målrette vedligehold og energioptimering mere præcist og dermed få det maksimale udbytte af deres driftsbudget.

Jesper Lyngsie supplerer:

– Man kan sige, at vi er gået fra et nødvendigt, akut vedligehold på komponentniveau til en mere langsigtet, investerings- og driftsstrategisk energirenovering på aggregat-niveau. Kenn Kristensen uddyber:

– Et godt eksempel på det er vores stigende fokus på de mange komfortanlæg, hvor vi fremadrettet vil slå flere mindre anlæg sammen til større anlæg og dermed nedbringe antallet af blandesløjfer, pumper, filtre og ventiler m.m. Her vil vi opnå store besparelser på opbygning, komponenter, vedligehold og ikke mindst på driften.

Udbytterigt samarbejde

Samarbejdet har nu stået på de sidste tre-fire år, hvor betydelige dele af Panum er blevet renoveret. Fra 2016-18 gennemførte E. Klink en omfattende energirenovering af instituttets mange laboratorier, hvor E. Klink stod for renoveringen af ventilation til 25 mio. kr. Et kæmpe tværgående projekt, som Bygningsstyrelsen var bygherre på. Sideløbende har E. Klink udført energioptimering på flere områder af bygningen, af almindelige driftsmidler, ligesom de har varetaget den almene service og vedligehold på store dele af anlægget. I dag udgør E. Klinks installationer ca. 20 procent af den samlede kapacitet, hvilket gør, at de har et indgående kendskab til bygningens ventilationssystemer.

– Udbyttet af det kontinuerlige samarbejde er ikke til at tage fejl af. Vi opnår større forsyningssikkerhed, mere bæredygtig drift og betydelige energibesparelser, fremhæver Jesper Lyngsie.