JKE åbner nyt erhvervscenter

Hovedstaden har fuld gang i nybyggeri og renovering af ejendomme, og der skal nye køkkener til. Derfor åbner den nordjyske køkkenvirksomhed JKE dørene til et nyt erhvervscenter i Herlev.

177.000 nye borgere flytter til hovedstaden inden 2030, og kraner, stilladser og håndværkerbiler præger billedet. Hovedstadsområdet oplever fuld gang i nybyggeriet og renoveringen af ejendomme, og der skal stort set altid nye køkkener til. Den nordjyske køkkenvirksomhed JKE har en vækststrategi og en ambition om at tage markedsandele i hovedstaden og åbner derfor nu nyt erhvervscenter i Herlev.
– Vi er parate til at håndtere alt inden for rådgivning, salg og montering af køkkener til alle typer erhvervskunder og alle typer projekter. Hos JKE har vi markedets største sortiment og er kendt for nordisk design, så vi kan altid lave køkkener, der passer til det enkelte projekt. Vi har holdt fast i stærke håndværkstraditioner og materialer, så køkkenerne i høj grad tåler hverdagens slid og knubs år efter år. Derfor er vores køkkener velegnede til alt fra udlejningsejendomme til boligforeninger, parcelhuse og eksklusive boligbyggerier. Det vil vi sørge for, at langt flere i hovedstaden også opdager, siger Christian Lundeborg.