Bygherrer mangler hjælp til terrorsikring

De store kommuner i Danmark anslår, at de skal bruge et trecifret millionbeløb på at foretage den nødvendige terrorsikring i de kommende år. Men selvom vi som land står overfor nogle meget store og omfattende investeringer, så findes der ingen bredt tilgængelig anvisning på, hvordan terrorsikring kan eller skal udformes. Det er uhensigtsmæssigt og kan medføre utryghed, mener Bygherreforeningen.

I takt med, at en række terrorhændelser har ramt flere lande i Europa, har et stigende antal bygningsejere skullet forholde sig aktivt til en øget risiko for konkrete anslag på egne bygninger. Særligt har hændelser i Nice, Berlin, Stockholm og London ført til forskellige nye og ofte synlige foranstaltninger i byens rum, hvor eksempelvis betonelementer er placeret for at hindre køretøjer i at ramme handels-strøg og væsentlige bygninger.

Foranstaltningerne er midlertidige, og deres eksistens i byrummet vidner om en potentiel trussel. Det skaber utryghed, men manglende viden og vejledning på området skaber usikkerhed, og nødsager landets bygherrer til at tage deres forholdsregler på et sparsomt grundlag:

- Så må de selv tænke sig til, om de bør overveje terrorsikring, og hvis ja, hvordan de skal løse det, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

Derfor appellerer Bygherreforeningen til, at staten får udarbejdet nogle nationale retningslinjer for, hvad god terrorsikring er. Sådanne vejledende retningslinjer vil bygherrer, entreprenører og leverandører kunne arbejde efter.

Regler nytter ikke
Hos Kuben Management, der arbejder med bygherrerådgivning for offentlige og private kunder, er holdningen, at man skal undgå at udviklingen bliver styret af regler. Her ser direktør, Jens Henrik Haahr, ikke mere regulering, hvor emnet eksempelvis behandles i bygningsreglementet, som en vej til øget sikkerhed:

- Jeg vil gerne advare imod, at man endnu engang går ind og vælter flere omkostninger over på fremtidens bygherrer gennem nye omkostningskrævende bygningsreguleringer. Det gør byggeriet unødigt kompliceret og dyrt. Og det har vi ikke brug for, siger Jens Henrik Haahr.

Derimod ser han det som afgørende, at bygherrerne arbejder med forebyggelse. Noget man hos byrumsarkitekterne Gehl nikker genkendende til.

Her har project manager Eveline Petcu i flere år arbejdet med, hvordan sikringsløsninger kan integreres i byrummet, så de skaber merværdi ved også at bidrage til et aktivt byliv. Konkrete og ofte an-vendte løsninger som pullerter og lignende er dyre at anskaffe. Derfor kan man ligeså godt bruge arkitekturen som en ramme for løsninger, der kan skabe værdi udover blot at være en enkelt funktion, mener hun:

-Terrorsikring koster mange penge. En ting er derfor at sikre eller beskytte, men vi kan sagtens skabe mere værdi og tryghed ved at tænke i de afledte effekter. Udformning og placering af løsningerne er afgørende for at skabe trygge og sikre rum, hvor det ikke forstyrrer visuelt eller indikerer en potentiel risiko, siger Eveline Petcu.

Behov for styring

Bygherreforeningens direktør er enig i, at der ikke skal væltes mere regulering og omkostninger over på bygherren. Alligevel mener han, at der mangler generel oplysning og vejledning på området.

-Bygherrerne skal have et vist minimum af viden for at kunne agere i markedet og finde de løsninger, der passer til netop deres behov. I Bygherreforeningen er vi også optaget af, hvordan løsningernes æstetik og funktion kan kombineres. Det optimale er selvfølgelig, at løsningerne er effektive uden at være synlige. Men hvordan gør man det? Det er bare et eksempel på, at der mangler videndeling, inspiration og retningslinjer på området, som kan give bygherrerne noget at forholde sig til”, siger Henrik L. Bang.

En mulig løsning kan være, at staten vejleder bygherrerne, så behovet for terrorsikring synliggøres.

-Så længe der ikke er tilgængelige retningslinjer, risikerer vi, at der ikke bliver lavet terrorsikring, hvor der måske burde. Eller vi risikerer, at der bliver lavet terrorsikring, som ikke tager de nødvendige hensyn eller har den kvalitet, den burde.”

I den forbindelse henviser direktøren til Norge, hvor forsvaret har udgivet en omfattende sikringshåndbog, som vejleder norske bygherrer, entreprenører og leverandører.

-Det er vigtigt for os, at vi får formidlet den viden, der er på dette område, så bygninger i Norge kan sikres ordentligt”, siger leder af Nasjonalt kompetencecenter for sikring af bygg i Norge, Helge Lang-berg, til Jyllands Posten.

Partier støtter op
I Danmark har PET over for Folketinget vurderet, at der ikke er behov for en vejledning, fordi terrorsikring skal bero på konkrete vurderinger. Det ene udelukker dog ikke det andet. Derfor er der også opbakning for både DF og S til at finde en løsning, hvor fagfolk kan få vejledning fra staten om terrorsikring, når de har brug for det.

-Når store virksomheder og institutioner vil terrorsikre, skal de have redskaberne til at finde de rigtige løsninger, siger Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets Retsudvalg. Også retsordfører Trine Bramsen (S) udtaler til Jyllands Posten, at ”det offentlige skal stille god information om terrorsikring til rådighed”. Om det skal være i form af en sikringsbog efter norsk eksempel eller en rådgivningsservice, er ikke afgørende, siger begge partier.