Scandinova bag egen gulvmesse 18. maj

Scandinova holder gulvmesse i København torsdag den 18. maj

Stor gulvmesse hos Scandinova i København torsdag den 18. maj

For 11. år i træk afholder Scandinova den store Gulvmesse på pladsen foran afdelingen på Transformervej 10 i Søborg torsdag den 18. maj 2017 mellem kl. 9.00 – 17.00.

- Der vil naturligvis være mange spændende nyheder, et bredt udvalg af unikke messetilbud samt spændende og sjove konkurrencer. Desuden vil der være gratis klipning hos frisørerne, auktioner samt trækning af flotte præmier på både deltagerlod og købslod ligesom den BLÅ løber vil være rullet ud, når der er 2 flotte modeshow fra Snickers, skriver virksomheden

Messen afholdes på pladsen foran Gulvcentret på Transformervej 10, hvor der er opstillet telte med stande, skydebane samt SCHULSTAD’s berømte retro pølsevogn, hvor man kan få stillet sulten. Der er naturligvis også mulighed for at få slukket tørsten med en vand eller en velskænket fadøl, oplyser Scandinova.

Der vil være attraktive konkurrencer hele dagen og blandt andet bliver der mellem messens besøgende trukket lod om diverse præmier f.eks. 4 gavecheck til en værdi af kr. 5.000,00 pr. stk.

Kl. 12.00 og kl. 16.00 vil auktionarius sætte masser af attraktive varer på auktion, hvor man kan gøre en række rigtig gode køb.