ZipScreens skærmer for solen

Østre Havnepromenade i Aalborg har fået installeret mere end 500 vindstabile JM-ZipScreens integreret i facaden

Det E-formede og seks etager høje kontorhus på Østre Havnepromenade i Aalborg har en mageløs placering med udsigt over Limfjorden og Østre Havn, men også en placering, der kræver en solafskærmning, der kan modstå meget høje vindstyrker.

For at løse dette problem blev der valgt mere end 500 vindstabile JM-ZipScreens integreret i facaden, der sikrer bygningen en solid og stabil solafskærmning i mange år fremover. JM-ZipScreen er således godkendt til vindstyrke 9 efter beaufortskalaen (20,5 – 24,4 m/sek.). Den udvendige solafskærmning er monteret på alle øst-, syd-, og vestvendte facader.

Desuden er alle screens udstyret via en sol-/vind-/urautomatik samt overstyres fra husets CTS (Central Styring), hvilket giver en optimal udnyttelse at solafskærmningen, fremhæver Peter Johansen, salgs- og projektleder fra Jyllands Markisfabrik A/S, der har leveret løsningen.

At der er lagt vægt på at få integreret løsningen i byggeriet ses af, at aluminiumsprofilerne er leveret i en speciel bronzeanodiseret farve, som passer til vinduer og facadepartier.