Meinertz vil gøre radiatorer til en mærkevare

Radiatorer skal være et designelement, der efterspørges på sit navn i samme åndedrag som vandhaner fra Vola, Dinesen Gulve, tekstiler fra Kvadrat og andre designikoner. Det er ambitionen hos den østjyske radiatorproducent Meinertz.

- Mit drømmescenarie er, at slutbrugeren i et byggeprojekt siger til sin arkitekt, at han eller hun vil have radiatorer fra Meinertz. Det er lykkedes for producenter som Dinesen Gulve, og jeg er sikker på, at vi også kan komme derhen. Vi har et æstetisk produkt, der er med til at løfte et arkitektonisk vellykket byggeri til nye højder. Jeg har svært ved at forstå de bygherrer, der ofrer masser af penge på at tegne og opføre en smuk bygning og så vælger at leve med uharmoniske eller direkte grimme radiatorer, siger Ulrik Meinertz.

Han og broderen Philip Meinertz, der er adm. direktør og desuden står for produktion og design, har siden 2015 udgjort topledelsen i virksomheden efter en årrække med direktører rekrutteret udefra.

Branche fejlede på æstetik

Ulrik Meinertz undrer sig over, at branchen stort set udelukkende har fokuseret på den tekniske funktion.

- Der kan man godt sige, at vores branche har fejlet. Mens den havde størrelsen til det, lykkedes radiatorbranchen aldrig på samme måde som for eksempel vand- og lysarmaturproducenterne med at etablere et æstetisk ambitionsniveau for produkterne. Det er egentlig paradoksalt, i betragtning af at en uheldig radiatorløsning sætter et tungt visuelt aftryk på et byggeri i meget lang tid. Når en radiator har udtjent sit brugbare liv, har bygningen typisk fået skiftet vandhaner og lamper adskillige gange, siger Ulrik Meinertz. 

Han ser to forskellige udviklingstendenser som de væsentligste udfordringer i forhold til en revitalisering af Meinertz’ strategi oven på krisen. Dels har omkostningsfokuserede institutionelle bygherrer i et krisepræget marked sænket standarden. Dels er arkitektvirksomhederne blevet så store, at det er blevet mere krævende at overbevise dem om, at specialbyggede radiatorer kan bidrage til deres arkitektur.

- Da min far ledede virksomheden, var tegnestuerne så overskuelige, at han kunne udvikle relationer til ejerne eller partnerne selv. I dag er arkitektvirksomhederne så store og beslutningsvejene så lange, at det ikke engang er sikkert, at det hjælper at have en god relation til en enkelt eller to arkitekter på de store tegnestuer, siger Ulrik Meinertz.

Krise ramte sent men hårdt

Finanskrisen ramte Meinertz sent, fordi virksomheden udelukkende er ordreproducerende. Det betød, at mange projekter var finansieret og sat på skinner. Til gengæld gør krisetider ekstra ondt, når man har baseret sin virksomhed næsten 100 procent på specialproducerede løsninger, og i 2010 stod det klart, at der skulle ske noget drastisk, hvis Meinertz skulle overleve.

- Vi var i dyb krise. Der kom ingen – eller i hvert fald næsten ingen – ordrer, og vi måtte skære til overalt. Men vi sled os gennem, og vi er kommet ud af vanskelighederne som en bedre og stærkere virksomhed, siger Ulrik Meinertz.

I dag er Meinertz en slank organisation, der designer, udvikler og producer næsten alt selv. Kun enkelte delelementer købes hos danske underleverandører. Så der er virkelig tale om et 100 procent dansk produkt. Produktpaletten består af en række grundlæggende radiator- og konvektordesigns, som tilpasses det enkelte projekt. Flere af dem er blevet til i samarbejde med arkitekter i forbindelse med konkrete projekter. For eksempel er den blot 10 centimeter dybe gulvkonvektor Proline udviklet til finanskoncernen Nordeas domicil på Christianshavn.

Specialprodukt blev et hit

Henning Larsen Architects tegnede bygningen og ønskede en varmeløsning, som forhindrede kuldenedfald fra de store glasflader uden at hindre udsyn og skæmme det stringente udtryk. De krav kan normalt kun løses ved hjælp af konvektorer monteret i grav foran vinduet. Den løsning var imidlertid førhen ikke mulig i en etageejendom som Nordea-domicilet, fordi etageadskillelsen ikke giver plads til konvektorgraven. Derfor udviklede Meinertz Proline-konvektoren, der i dag er en af virksomhedens mest solgte arkitektoniske varmeløsninger og indgår i en lang række byggerier.

Det er langt fra enestående, at Meinertz har udviklet nye løsninger helt fra bunden, og virksomheden har en lang tradition for at arbejde sammen med både danske og internationale tegnestuer. Herhjemme har Meinertz for eksempel udviklet løsninger til det spektakulære Bella Sky-hotel på Amager i samarbejdet med 3XN. I USA er en radiatorløsning til avisen New York Times’ hovedkontor på Manhattan udviklet sammen med den italiensk-franske arkitektvirksomhed Renzo Piano Building Workshop.

Selv om næsten alle Meinertz-løsninger bliver til i samarbejde med arkitekter, ser Ulrik Meinertz et behov for yderligere at styrke relationerne til arkitektbranchen.

- Kriseårene med lavt fokus på kvalitetsløsninger har givet os den udfordring, at mange yngre arkitekter ikke ved, at der findes en dansk producent, som kan hjælpe dem med at få varmesystemer til at arbejde sammen med arkitekturen i stedet for at modarbejde den. Når vi kommer i kontakt med unge arkitekter, der aldrig har set en Meinertz-løsning, falder de næsten i svime og kan se store perspektiver i at arbejde sammen med os. Det er der, vi skal sætte ind i de kommende år, siger han.

Ulrik Meinertz ser også nogle mere generelle udviklingstendenser, der får ham til at se optimistisk på fremtiden.

- Jeg tror, det er en megatrend, at stadig flere mennesker bliver optaget af kvalitet og æstetik. Vi ser det for eksempel på fødevareområdet, og vi mærker selv et begyndende skifte i samme retning i byggeriet. Arkitekterne genvinder styrke som æstetiske rådgivere, selv hos de institutionelle bygherrer. Også de kan mærke, at deres lejere efterspørger domiciler af høj arkitektonisk klasse. Jeg tror, det bliver svært at leje rent spekulativt byggeri af lav standard ud i fremtiden. Så skal man i hvert fald være indstillet på kun at konkurrere på prisen, og det tror jeg, at de færreste vil være interesseret i, siger Ulrik Meinertz.

Foto: Meinertz L-Line monteres over gulvet og danner en designmæssig helhed i samspil med store vinduespartier.