Mangor & Nagel vinder opgaver med byggestyring

Byggestyringen af Jyllingehallerne og Espergærde Idrætsby er vundet af Mangor & Nagel, som ser frem til at varetage de to komplekse og spændende byggeledelsesopgaver

- Vores byggelederafdelings solide erfaring bliver virkelig sat i spil i de to forskellige, men komplekse byggeledelsesopgaver i Jyllingehallerne og Espergærde Idrætsby, fortæller Karsten Nagel, partner i Mangor & Nagel, om de to opgaver, der udelukkende drejer sig om byggeledelse.

Begge opgaver er idrætsbyggeri. Halkomplekset i Jyllingehallerne skal genopføres, tilbygges og renoveres efter en voldsom brand i 2014. I Espergærde Idrætsby skal opføres en ny bygning, hvis funktionalitet og fysiske sammenbygning med den eksisterende gymnasiehal, danner ”Idrætsbyen”.

Viden bygger på erfaringer
- Vores tilgang til byggeledelse er dialog og samarbejde, samtidig med vores byggeledere altid deltager konsekvent, løsningsorienteret og proaktivt i opgavens styring, siger Jakob Andersen, teknisk direktør og leder af Mangor & Nagels afdeling i Roskilde, og fortæller ”Vi har en særlig kompetencegruppe for byggeledelse, hvor vores byggeledere videndeler og udvikler deres kompetencer”.

- Vi i Mangor & Nagel, har forventninger om at der fremtiden vil blive udbudt flere og flere rene byggelederopgaver, og vi tror på at vores organisation er klar til at tage udfordringerne op, siger Karsten Nagel.

Fakta:

Prisen for byggeriet af Espergærde Idrætsby er vurderet til ca. 49 mio. kr.

Idrætsbyen er tegnet af Elkiær + Ebbeskov Arkitekter i samarbejde med NoVA5

Jyllingehallerne er håndværkerudgifterne vurderet til omkring 53 mio. kr.

Jylingehallernes arkitekter er Cornelius+Vöge