‘Ny Trelleborg’ nomineret til World Architecture Festival Awards 2016

Projektet: ‘The Lost Shield – Revival of the Vikings at Trelleborg’ er blevet nomineret til den prestigefyldte World Architecture Festival Awards 2016 i kategorien ‘kultur – fremtidige projekter’.

Tidligere på året vandt PLH Arkitekter konkurrencen om et nyt oplevelses- og videncenter ved vikingeborgen “Trelleborg”. “Vi er meget glade for nomineringen i en kategori med nogle spændende konkurrerende projekter” siger Søren Mølbak, Partner and ledende arkitekt på projektet.

Trelleborg og “Ny Trelleborg”

“Trelleborg” er en af de mest velbevarede vikingeborge i Skandinavien, og det forventes, at Trelleborg skal optages på UNESCOs Verdensarvsliste. Ringborgen Trelleborg er et ud af en række forter, som vikingekongen Harald Blåtand lod opføre for at beskytte sit rige omkring år 900 e.Kr. Hovedattraktionerne på stedet omfatter udgravninger af en omfattende ringborg, 16 huse indenfor murene der har været beboet af lejesoldater og deres familier, 15 huse til opbevaring og værksteder uden for murene, 135 gravpladser samt et intakt træskjold. Det nye oplevelses- og videncenter “Ny Trelleborg” inkluderer udover selve udstillingsrummene også en café, en stor foyer, multifunktionelle undervisningsrum, kontorer, møderum, plads til frivillige, et værksted samt en plan for, hvordan besøgende kan guides rundt på stedet via narrativ storytelling.

Det tabte skjold – Arkitektonisk koncept

Viden- og oplevelsescentrets design og arkitektoniske hovedgreb er inspireret af Danmarks eneste bevarede vikingeskjold, fundet på Trelleborg – tabt i mudderet af en vikingekriger for mere en tusind år siden. Det nye centers cirkulære form genkalder ikke kun det tabte skjold men skaber også en symbolsk sammenhæng til fortidens imponerende ringborg. Den nye bygnings skrånende, disc-lignende tag udtrykker en tidssvarende æstetik – samtidig skabes et åbent og inviterende dække, der giver maksimal frihed og fleksibilitet til et moderne besøgscenter. Den nye bygning er nænsomt placeret i landskabet og skråner, som et gigantisk skjold, opad så besøgende kan nyde den storslåede udsigt over omgivelserne. På respektfuld afstand fra Trelleborg giver den nye bygning fantastisk udsyn over udgravninger og landskab.

Vikingernes atmosfære genskabt

“Vi har genskabt atmosfæren fra Vikingetiden med et gribende audio-visuelt univers bestående af udstillingsrum, knitrende ild i cafeens ildsted, udvendig tjærebelagte træbeklædning og vikingesejlene, der dekorerer facaderne”, forklarer Søren Mølbak og fortsætter: “Fra det øjeblik den besøgende nærmer sig bygningen, har vi skabt en sanselig oplevelse, hvor grænserne mellem udstilling og arkitektur, fortid og datid udviskes.”

Projektet er udviklet i samarbejde med ALL Atelier Lorentzen Langkilde, GHB Landscape Architects, MOE Rådgivende Ingeniører, GODdesign af udstillingsarkitekt Gert Olsen, filminstruktør Rumle Hammerich og art director Søren Buus.