Nyt arkitektfirma: Sangberg Architechts

Jonas Sangberg, tidligere partner i Polyform Arkitekter har i denne uge, sammen med 20 ambitiøse medarbejdere, startet Sangberg Architects

Jonas Sangberg, tidligere partner i Polyform Arkitekter har i denne uge, sammen med 20 ambitiøse medarbejdere, startet Sangberg Architects. 

Virksomheden skriver i en meddelelse: Her er, hvad du kan forvente af os:  

Bæredygtighed: Vi stræber efter sublim og holdbar form   Arkitektur er den enkle løsning på komplekse behov, drømme, udfordringer og forventninger. Med dette udgangspunkt vil vi skabe bæredygtige fysiske rammer for vores fælles dagligdag. Hvad enten det er byer, bygninger eller byrum, så vil vi altid stræbe efter sublim og holdbar form 

Nytænkning: Vi udvikler intelligente løsninger. Sangberg Architects udvikler arkitektur ud fra en analytisk tilgang og insisteren på at udvikle nye intelligente løsninger. Vi skaber fleksible rammer for brugernes ønsker og behov gennem innovativ brug af design, bæredygtige løsninger og teknologi: En enkel, pragmatisk og robust arkitektur. 

Tværfaglighed: Ambitiøse og erfarne fagprofiler. Firmaet ejes af kreativ direktør Jonas Sangberg. Direktør Mathilde Serup vil varetage den daglige ledelse og strategiske udvikling af firmaet. Høj kvalitet og innovation i alle projektfaser sikres af et tværfagligt arkitektonisk team af dygtige projektledere, arkitekter, bygningskonstruktører, landskabsarkitekter og ingeniører.

Sangberg Architects vil fra den 8. juni have kontor på det tidligere Enigheden Mejeri på Bygmestervej 55, 2400 København NV.