Et standard akustikloft er ikke længere nok..

Med Aktivitetsbaseret Akustikdesign kan man analysere de akustiske krav fra mennesker, der opholder sig i et lokale og dermed skabe bedre løsninger, mener Ecophon

Bevidstheden om vigtigheden ved god akustik er stigende. Slutbrugere, bygherrer, indretningsarkitekter og arkitekter bliver stadigt mere informeret om, hvordan akustik kan påvirke arbejdspræstation, velvære, effektivitet, sygefravær, etc. Som resultat heraf er der nu større krav til akustikbehandling ud over et standard akustikloft, siger Anders Lisberg Petersen, busines unit manager hos Ecophon. Han peger selv på Ecophon med 3D akustiske løsninger ud far virksomhedens metode, kaldet Aktivitetsbaseret Akustikdesign

 

Vægge  kan kvæle dårlig lyd

Lodrette absorbenter – altså ”lydpaneler” på væggen – er et vigtigt værktøj, når lydmiljøet skal forbedres, fastslår Anders Lisberg Petersen.

- Det gælder både i private boliger, i kontormiljøer, restauranter og mange andre typer af rum. Nutidens store rum med få møbler og med store, hårde overflader af glas, træ og murværk giver problemer: Højt lydniveau, ubehagelig efterklang og hård klang, der giver træthed og gør samtaler svære at forstå, siger han og tilføjer:

- Normalt starter man med at lave et dæmpende akustikloft. Men det er ikke altid nok – og nogle steder er det ikke muligt. Med absorbenter også på væggene skaber man et enestående akustikmiljø. De bryder nemlig de lydbølger, der kastes frem og tilbage mellem vægfladerne. Og så kan de placeres tæt på dem, der bruger rummet. Med kombinationen af loftpaneler og Akusto vægabsorbenter opnås optimale betingelser for at gøre brug af Ecophons Aktivitetsbaserede Akustikdesign. Ecophon har et bredt udvalg af effektive vægabsorbenter. Og med den nye serie af små og fleksible Akusto One-paneler er det blevet komplet, siger  Anders Lisberg Petersen.

AktivitetsBaseret AkustikDesign

Aktiviteter og de personer, der står bag aktiviteterne skal altid være udgangspunktet, når man designer akustik, fremhæver Ecophon.

- AktivitetsBaseret AkustikDesign er en metode, der er udviklet og anvendt af Ecophon, og som gør, at man systematisk kan analysere de akustiske krav fra de mennesker, der opholder sig i et lokale, og deres aktiviteter.At understøtte mennesker og optimere resultatet af deres aktiviteter på skoler, i kontorer, på hospitaler, mv. er kernen i AktivitetsBaseret AkustikDesign, siger Anders Lisberg Petersen.

Traditionelt er markedet blevet opdraget til at anvende efterklangstid som en målestok for akustikken i et lokale. Jo lavere efterklangstid, desto bedre akustik. Og sådan er det ifølge Anders Lisberg Petersen til en vis grad stadigvæk.

- Men for at skabe et godt akustikmiljø ved hjælp af AktivitetsBaseret AkustikDesign metoden skal man bruge mere end ét parameter for at karakterisere en akustikoplevelse. Følgende fire akustikegenskaber anvendes i AktivitetsBaseret AkustikDesign: Lydstyrke – Taleklarhed – Lydforplantning – Efterklang, siger Anders Lisberg Petersen