Messe for sport og uderum forventer besøgsrekord

Den internationale messe for sport, fritid og uderum, FSB+Aquanale, forventer mere end 35.000 besøgende 27.-30. oktober i Køln

Interesseret i rekreative  områder , sportsfaciliteter og  alt hvad der har med svømmehaller, badelande og wellness at gøre i forhold til arkitektur, konstruktion og landskab?

 Ja, så er det det måske en idé at besøge Kølnmessen 27.-30. oktober. Her er de to parallelmesser FSB og Aquanale samlet i hallerne 6, 7, 9 og 10 med et samlet messeareal på omkring 80.000 kvm.

Messen finder sted hvert andet år og sidste gang i 2013 havde messen 35.000 besøgende fra 140 lande, mens der var 622 udstillende virksomheder fra 44 lande. Til messen i år forventes 650 udstillere fra 45 lande – og messeledelsen kan men vis tilfredshed notere, at 90 procent af messearealet er booket på nuværende tidspunkt. Og forventningen er øget faglig interesse og flere besøgende.

- Messen er meget vigtig for branchen, idet de besøgende jo bl.a. tæller indkøbere fra den offentlige sektor, hvad enten det er kommuner, amt eller stat og dertil kommer indkøberne fra de offentlige institutioner i øvrigt, ligesom der naturligvis også er indkøbere fra den private sektor, siger Jesper Uldall fra Intermess ApS, der repræsenterer Koelnmesse på det danske marked.

Desuden gør messen en del ud af tiltrække de projekterende og rådgiverne – især arkitekter, men også rådgiverne på ingeniørsiden.

Som noget nyt denne gang er en hel hal(9) reserveret udendørs rekreative områder, der omfatter alle kategorier inden for indretning af byrummet samt etablering af parker, legepladser, skoleområder, udendørs fitness mv.

Trends

Flere tendenser gør sig gældende inden for denne særlige sektor som giver nogle udfordringer til designere og arkitekter fremhæver messeledelsen der lagde op til en debat herom på et internationalt pressemøde i Erding, München i sidste uge.

Det kan være den demografiske tendens med en stigende aldring af befolkningen, som både vil stille krav om øget adgang til aktivering/fitness, men samtidig også øget tilgængelighed – og hvordan kan man gøre dette og samtidig undgå det, man kan kalde ”hospitalsarkitektur”.

En anden tendens er individualisering med flere og særlige løsninger der tilfredsstiller mindre grupper – et eksempel  er swimmingpools. For få år tilbage, kunne folien hertil fås i hvis og blå – i dag kan folien fås i langt flere farver og også mønstret som f.eks. mosaik. En tredje tendens er generel – nemlig energieffektivisering. Når man har med vand at gøre skal den håndteres med pumper, vansket skal renses og det skal opvarmes. Her betyder det noget, at teknologien er optimeret – og det samme gælder belysningen. Ved anvendelse af LED-teknologi kan der spares op til 80 procent af omkostninger i forhold til traditionel belysning.

Fra Danmark udstiller bl.a. Ergofloor A/S, Junckers Industrier A/S, Nautronic A/S, PE Redskaber A/S, PlayAlive A/S og Scandi-Roc ApS

Ordforklaring:

FSB: (Freiheit, Sport, Bäder)

www.fsb-cologne.de

www.aquanale.com