Glasvægge i stejl vækstkurve

Nye udbydere er med til at skærpe konkurrencen og priserne falder, mens produkterne bliver af bedre kvalitet

Mens fuldglas skillevægge for ikke så længe siden var en kostbar nyskabelse, forbeholdt få udbydere, er udbyderne nu nødt til at skærpe tænderne. Det er gode nyheder for både produktudviklingen, som accelererer i takt med konkurrencen, og ikke mindst for priserne: De går den modsatte vej. Ned.

En af de nyeste udbydere er tømrermester Bertel Gantriis og hans BGB-gruppe, der er gået i luften med resultatcentret BG Design med fokus på fuldglasvægge. I apteringskoncernen får man ind for at bruge vidvinkel i løsningerne og tilbyder derfor både skydedøre og traditionelle glasdøre på hængsel, evt. døre af træ i aluminiumskarm.

BG Design slutter sig dermed til det efterhånden fyldige felt af professionelle udbydere af glasvægssystemer: Deko A/S, Lafuco A/S og Triplan International A/S med egen produktion og andre, som er agenter for andre danske eller tyske produkter: Bjarne Kragh ApS, Septum A/S og Svaneglas A/S.

Glassets succes til sektionering er i høj grad baseret på ønsket om at arbejde i moderne, åbne kontorlandskaber med stor videndeling og fornemmelse af puls, men uden den tilhørende og distraherende støj. Men glasvæggen får bygherren åbenhed og landskab, men også arbejdsro.