Kontorer får nyt liv som boliger

I de næste ti år vil der hver måned komme omkring 900 flere borgere til København. Man forventer, at der i 2024 vil være 677.000 borgere i København eller 108.000 flere, end der er i dag. Den samme tendens gør sig gældende i Aarhus, hvor der over de næste ti år vil komme godt 300 flere århusianere hver måned.

- Presset på boligmarkederne i de store byer er stort. Derfor tænker ejendomsejere i alternative baner for at imødekomme borgernes ønsker. Det hænger sammen med, at det er svært at finde relevante ledige byggegrunde, men også at mange kontorer er ledige, siger John R. Frederiksen, formand for Ejendomsforeningen Danmark.

Tal fra Oline-ED Statistikken viser, at tomgangen i Region Hovedstaden er 11,2 procent for kontor og 3,9 procent for butik.

Københavns Kommune oplyser, at kommunen tydeligt mærker et øget ønske om at konvertere fra erhverv til bolig i København.

- Vi har ikke tal på det, men det er markant. Hele kontorbygninger bliver rømmet for derefter at blive indrettet med boliger. I langt de fleste tilfælde har vi ikke problemer med at godkende ændringen. I de få tilfælde vi ikke kan godkende en konvertering, er det for det meste på grund af for ringe lysforhold og for ringe friarealer, siger Poul Nielsen, enhedschef, Københavns kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Men en konvertering fra erhverv til bolig er ikke nødvendigvis problemfri.

- Det er vigtigt nøje at vurdere den pågældende ejendom. Man skal tænke langsigtet. For er en ejendom først omdannet til bolig, kan den ikke senere omdannes til erhverv igen, observerer John R. Frederiksen.

Foto: Formand for Ejendomsforeningen Danmark, John R. Frederiksen ønsker at omdanne kontorer til boliger