Renovering i demokratiets tegn

Aktiv brugerinddragelse er en bevidst strategi i renoveringsprojekter hos Kullegaard Arkitekter. Hvorfor? Fordi det giver større tilfredshed og bedre byggeri

Brugerinddragelse er et sympatisk demokratibegreb, men hos Kullegaard Arkitekter er det meget mere – nemlig et praksisnært redskab i hele tilgangen til byggeprojekter, herunder renoveringsopgaver.

- Vores erfaring er, at vi simpelthen får et bedre byggeri, når vi bevidst og aktivt inddrager brugerne i et projekt. Beboerne får ejerskab til projektet, og det giver en langt større tilfredshed med de færdige projekter, især fordi vi jo bliver gjort opmærksomme på forhold, der er risiko for at overse, fremhæver Nicolas Munkø, arkitekt hos Kullegaard Arkitekter med hjemsted i Holbæk.

Han suppleres af partner og arkitekt Finn Sandberg Atkinson, der peger på, at fagligheden derved styrkes:

- Beboeren er jo eksperten i sin egen bolig og egne behov og ved at åbne op for input fra brugerne, undgår vi rutineprægede løsninger. Vi styrker også vores faglighed, fordi vi på den måde indsamler langt mere viden, som er med til at give byggeprojektet en blivende værdi Det er grundlæggende med til at gøre os til bedre arkitekter, siger Finn Sandberg Atkinson.

Begge medgiver, at brugerinddragelse kræver ressourcer:

- Jo, det kræver en større arbejdsindsats, men med vores erfaring har vi også kompetencen, samtidig med at det er vores filosofi, at brugerne skal være vores medspillere, pointerer Nicolas Munkø.

Kullegaard Arkitekter

Helhedsplan

Kullegaard Arkitekter beskæftiger 45 medarbejdere, og arbejder med stort set alle arkitektfagets facetter, hvad enten det er kirker, domiciler, industrianlæg, institutioner eller byggerier til plejesektoren. Tegnestuen er dermed også meget aktiv i forhold til fornyelsen af den eksisterende bygningsmasse, herunder renoveringen af store boligbyggerier.

Et eksempel er en opgave for Boligselskabet Alliken i Kalundborg v. Domea, hvor Kullegaard Arkitekter har udarbejdet en helhedsplan for genopretning og forbedring af afdelingens bygninger og installationer, der efter 50 år nu er renoveringsmodne. Foreningen ønskede også at forbedre boligstandarden generelt og appellere til en bredere vifte af beboere, ikke mindst aldersmæssigt.

Ifølge planen skulle renoveringen omfatte klimaskærmen, herunder tage og plastvinduer, der er udtjente. De eksisterende boliger er næsten udelukkende to- og treværelses, og her skal der omdisponeres, så der skabes større mangfoldighed, ligesom lejlighederne generelt skal bringes op til moderne standard. Sigtet er, at beboerne skal opleve en større tilknytning og have mulighed for at flytte til mere passende lejligheder i boligforeningen, når deres behov ændrer sig.

For at opnå det bedste resultat har en lang række aktører, blandt andet boligforeningen, øvrige rådgivere, Landsbyggefonden og ikke mindst beboerne været inddraget i projektet helt fra starten, fremhæver Finn Sandberg Atkinson.

Workshops og idébank

Et andet eksempel er boligforeningen FOB Kalundborg, hvor Kullegaard Arkitekters analyse har peget på mange bevaringsværdige kvaliteter i foreningens lejligheder. Boligerne har vestvendte altaner, godt lysindfald og er udført i gode materialer, men lever ikke op til moderne krav til plads, indretning, tilgængelighed og energikrav, hvilket resulterer i stor fraflytning og lejlighedstyper, som er svære at udleje. Det er også et problem, at udearealerne ikke indbyder til ophold, og at bygningerne fremstår nedslidte og udtjente.

Visionen med renoveringsprojektet er således at bringe boligerne op til en tidssvarende standard med hensyn til størrelse, badeværelser, køkkener og altaner og med væsentlig forbedret tilgængelighed i kraft af nye elevatorer. Lejlighederne skal være energirigtige, attraktive og med stor variation for at tiltrække nye beboere i forskellige aldre. Også her var brugerinddragelse i centrum.

- Bag projektet ligger en lang proces, hvor en styregruppe fra boligforeningen sammen med rådgiverne har diskuteret udfordringerne og inddraget beboerne og aktører som kommunen og Landsbyggefonden. Beboerne har i arbejdsgrupper og gennem workshops selv været med til at udvikle ideerne til deres fremtidige boliger, bl.a. gennem en fælles idébank, hvor både rådgivere og beboere har kunnet komme med input, forklarer Nicolas Munkø.