Arkitema vinder stort svensk boligbyggeri

Arkitema Architects er af Botkyrka Kommune udpeget som vinder i en grundkøbskonkurrence med Titania som bygherre

Syd for Stockholm ligger forstaden Alby. Her er ikke blevet bygget nyt i 35 år, men nu skal der opføres 27.000 m² boliger. Dels som rækkehuse, dels som etagehuse. Arkitema Architects er af Botkyrka Kommune udpeget som vinder i en grundkøbskonkurrence med Titania som bygherre.

- Denne opgave er udtryk for den massive befolkningstilvækst, som Stockholm oplever i disse år.Arkitema Architects er af Botkyrka Kommune udpeget som vinder i en grundkøbskonkurrence med Titania som bygherre, forklarer partner Jørgen Bach.

Fremtiden i Alby er grøn

I Alby vil et nyt grønt byområde vokse frem omkring den eksisterende metrostation. Straks man ankommer til området, vil man i fremtiden blive mødt af et centralt torv med frodig beplantning, der fører videre ud i et grønt aktivitetsstrøg, som med beplantning og grønne lommer til ophold bliver identitetsskabende for området. Udover det fælles landskabsstrøg deler etagehusene grønne gårdrum, og rækkehusene har private haver foran husene.

Det nye område ligger mellem bjerg og dal og indpasser sig med sine i alt 450 boliger nænsomt i landskabets skrånende terræn. Områdets imødekommende karakter understreges yderligere af nye mødesteder i form af torve og pladser samt ved facader i forskellige farver og i stueplaner med erhvervslejemål som f.eks. caféer. Et grønt og levende område.

Tegnestuen i Stockholm er siden 2011 vokset fra 25 medarbejdere til en virksomhed med 70 medarbejdere, der primært arbejder med bolig- og sundhedsprojekter, og som henter stor erfaring i Arkitemas mangeårige erfaring med boligbyggeri. En Arkitema bolig er gedigen og i god kvalitet - vigtige elementer, der er med til at sikre både bæredygtige og fremtidssikrede boliger i grønne byer.

 

Fakta

Adresse: Tingstorget, Alby
År: 2014-2020
Omfang: 27.000 m²
Bygherre: Titania
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Nyréns arkitektkontor
Ingeniør: Civilbyrån