Scandi Byg kan hastebygge flygtningecentre

Ajos er klar til at genstarte produktionen, der i 1990erne etablerede og opstillede 52 flygtningecentre rundt om i landet. Staten kan selv vælge om den vil købe eller leje.

Hvis politikerne ønsker det, er modulbyggevirksomheden evt. sammen med udlejningsspecialisten, Ajos, klar til at genstarte produktionen, der i 1990erne etablerede og opstillede 52 flygtningecentre rundt om i landet. Staten kan selv vælge om den vil købe eller leje.

I perioden 1993 til 2000 leverede virksomheden Scandi Byg a/s (dengang Scandi Camp a/s) i alt 100.000 kvadratmeter flygtningecentre, som præfabrikeret modulbyggeri. Heri kunne på en og samme tid huses op til omkring 5000 flygtninge fordelt på 52 centre rundt om i landet. I dag er enkelte centre fortsat i drift i Hanstholm, Brovst og Frederikshavn. En stadig mere alvorlig global situation og et eskalerende tryk af flygtninge fra verdens krigszoner skaber imidlertid behov for flere flygtningeboliger igen - regeringen har foreløbig afsat to en halv milliard kr. ekstra til modtagelse og indkvartering af tusindvis af ekstra flygtninge, der søger mod bl.a. Danmark.

- Hvis politikerne ønsker det, vil vi være i stand til at levere de første boliger indenfor to måneder,” understreger Scandi Bygs administrerende direktør Jesper Hoffmann.

Vælger politikerne at gå denne vej, ser Hoffmann flere muligheder - alt efter hvor permanente man ønsker, at byggerierne.skal etableres.

- Fra midlertidige løsninger i standardmoduler, - en gentagelse af vort nu 20 år gamle koncept, opgraderet i teknik og arkitektur til 2014-niveau naturligvis - til udvikling af et eventuelt helt nyt koncept. Alt er muligt i forhold til økonomi og tidsperspektiv” forklarer Jesper Hoffmann og tilføjer, at staten, alt efter valg af løsning, også kan vælge mellem, om man vil købe eller evt. leje.