Sådan gik 2013 på udbudsområdet

Advokat Jesper Petersen Bach giver et overblik over de væsentligste begivenheder på udbudsområdet inden for det sidste år

Af Jesper Petersen Bach, advokat, Advokatfirmaet Abel & Skovgård

Der er god grund til at følge med i, hvad der sker på udbudsområdet.

Antallet af kendelser og domme på udbudsområdet ser ikke ud til at dale nævneværdigt. Der er sket en ændring af tilbudsloven, håndhævelsesloven og klagenævnsbekendtgørelsen, ligesom de nye udbudsdirektiver er vedtaget. Der nedsættes råd og udvalg, og der udarbejdes rapporter og vejledninger i rigt omfang.

Det omfangsrige materiale på udbudsområdet stiller store krav til ledere og medarbejdere i det offentlige, og det er ofte sin sag at få den praktiske virkelighed og de indviklede udbudsregler til at spille sammen.

Denne artikel har alene til formål at give læseren et overblik over de væsentligste nyheder på udbudsområdet i år 2013.

Ændret lovgivning

Tilbudslovens regler om annoncering af bilag II B-tjenesteydelser blev ændret med virkning fra 1. januar 2013. Bilag II B-tjenesteydelser omfatter bl.a. juridiske tjenesteydelser, undervisning, social- og sundhedsydelser samt hotel- og restaurationsvirksomhed. Ændringen af tilbudsloven indebærer, at ordregivere ikke længere ved udbud af disse ydelser skal følge annonceringsreglerne i tilbudslovens afsnit II, selv om kontraktværdien overstiger tilbudslovens tærskelværdi på 500.000 kr. Ordregiverne skal dog fortsat iagttage EU-Traktatens principper om gennemsigtighed og ligebehandling mv. Helt konkret skal ordregiver foretage en vurdering af, om kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse, og dermed må antages at være interessant for virksomheder i andre EU-lande. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har for nylig udgivet en vejledning om indkøb af Bilag II B-tjenesteydelser samt en vejledning om annoncering af varer og tjenesteydelser efter tilbudslovens afsnit II.

Håndhævelsesloven er med virkning fra 1. juni 2013 ændret på en række punkter. Bl.a. er der sket en forkortelse af klagefristerne i relation til overtrædelse af udbudsdirektiverne, så for eksempel klage over en tildelingsbeslutning skal være indgivet inden 45 kalenderdage efter offentliggørelse af bekendtgørelsen om indgåelse af en kontrakt, mod tidligere 6 måneder. Desuden er reglerne om sanktionen ”uden virkning” ændret. Dels kan en kontrakt alene erklæres for uden virkning for fremtidige leverancer. Dels kan kontrakter indgået på baggrund af indkøbscentralers rammeaftaler ikke erklæres for uden virkning med henvisning til fejl begået af indkøbscentralen, hvis indkøbscentralens tildelingsbeslutning ikke er annulleret på tidspunktet for iværksættelse af en tildelingsprocedure på baggrund af rammeaftalen. Endvidere er der som noget helt nyt indført klagefrister i relation til indbringelse af klager over overtrædelse af tilbudsloven.

Klagenævnsbekendtgørelsen er ligeledes ændret med virkning fra 1. juni 2013. Her er det interessant at notere sig, at klageren nu kan pålægges at betale sagsomkostninger til den offentlige ordregiver, dog maksimalt 75.000 kr. Desuden forhøjes klagegebyret for overtrædelse af udbudsdirektiverne til 20.000 kr. For øvrige klager udgør gebyret fortsat 10.000 kr.

Derudover bør det nævnes, at der i april 2013 blev nedsat et råd for offentlig-privat samarbejde. I den forbindelse kan det nævnes, at der i aftalen om kommunernes økonomi for år 2014 er sket en forhøjelse af puljen for deponeringsfritagelse i forbindelse med etablering af et OPP, idet beløbet for år 2014 udgør 150 millioner kr. mod tidligere 100 millioner kr.

Endelig kan det nævnes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i august 2013 kom med en vejledning om anvendelse af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud.

De mange nye vejledninger på udbudsområdet er et led i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nye vejledningsindsats, som har til formål at skabe større klarhed om udbudsreglerne.

Aktuel praksis

At der fortsat afsiges mange kendelser fra Klagenævnet for Udbud viser en interesse for området, men skal samtidig ses i lyset af, at det offentlige køber ind for omkring 290 mia. kr. om året hos private leverandører.

Der synes generelt at kunne spores en mindre rigoristisk tilgang til det udbudsretlige regelregime hos Klagenævnet for Udbud, og der sker i takt med afsigelsen af nye kendelser en fortsat udvikling af, hvordan udbudsreglerne skal forstås.

Det er derfor uhyre vigtigt at følge med i, hvad der sker på udbudsområdet.

Få et overblik over kurser i byggejura for 2014: www.byggekurser.dk