Solar-fix til flade tage

Fischer Danmark lancerer nyt montagesystem til flade tage, som både er enkelt at montere og giver store tidsbesparelser

Fischer Danmark udvider nu Solar-fix sortimentet med et nyt montagesystem til montage af el-producerende solcelleanlæg på flade tage.

Med det nye montagesystem står solcellepanelerne ovenpå tagbelægningen og fastholdes alene med ballast. Der skal derfor kun etableres en enkelt gennemføring i taget til kablerne, der forbinder solcelleanlægget med transformer, styring og el-nettet, skriver virksomheden i en meddelelse..

Desuden beregnes behovet for ballast præcist for hvert enkelt solcellepanel i anlægget, hvilket betyder at der går et minimum af materiale til ballast – hvilket betyder mindre tidsforbrug i etableringen og mindre belastning på taget.

:Et af de første solcelleanlæg, som er blevet installeret med det nye Solar-fix-system i Danmark, er 200 solcellepaneler (46 kW) på Sandvadsvej i Køge, hvor Fischer Danmark har hovedkontor. Bygningens ejer, Henrik Winther-Olsen, synes det var oplagt at installere anlægget med Solar-fix:

- Vedvarende energi er den rigtige vej at gå, så det er et spændende projekt at gå ind i. Desuden synes jeg, det er oplagt, at fischer får lejlighed til at demonstrere deres nye monteringssystem ’i eget hus’. Det er gået nemt og smertefrit, og jeg vil helt klart kigge nærmere på, hvor det ellers kunne være oplagt at få installeret solcelleanlæg på vores bygninger, siger Henrik Winther-Olsen, adm. direktør i The Whole Company.

Foto: De 200 nye solcellepaneler er netop blevet installeret på Fischer Danmarks hovedkontor.