Boligjobordningen vender tilbage

Som en del af Vækstplan DK vil regeringen genoplive Boligjobordningen, som har betydet forbedret beskæftigelse for mange små- og mellemstore håndværksvirksomheder

”Vi jubler over genstarten af BoligJobordningen, som både er en nyttig, billig og effektiv måde at skabe job på – navnlig i de mindre virksomheder. Den vil give op mod 5.000 job pr. år, og vil få smilet tilbage hos de mange håndværkere, som efter nytår sagde farvel til ansatte og nye lærlinge. De kan sammen med boligejerne nu glæde sig til at komme i gang med bolig- og energiforbedringer,” siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

På landsplan vil Vækstplan DK ifølge beregninger fra Dansk Byggeri give knap 6.000 arbejdspladser i 2013 og knap 9.000 arbejdspladser i 2014 i bygge- og anlægsbranchen. Størstedelen af arbejdspladserne bliver skabt via BoligJob-ordningen.

Ifølge Vækstplan DK skal BoligJob-ordningen genindføres i hele 2013 og 2014.

Andre aspekter af vækstplanen

Udover BoligJobordningen, hvor det administrative system står klar, så vil regeringen også åbne for en langt større indsats i forhold til renovering af den almene sektor, hvor mange projekter allerede står klar til start, og byggebranchen har den fornødne kapacitet til at komme i gang.

- Nedrivning af forfaldent byggeri har bidraget til et løft i mange små bysamfund, og den indsats har vi foreslået videreført, fordi arbejdet ikke er gjort færdigt. Vi kan komme meget længere med de midler, der nu er afsat, og der er også arbejdspladser i dette initiativ – op mod et par tusinde, siger Lars Storr-Hansen.

Forpassede muligheder

Der er imidlertid også hård kritik af vækstplanen, for ikke at fokusere mere på klima og miljø.

”Et svigt af dimensioner over for hele den grønne omstilling”. Så hård er kritikken fra den grønne tænketank Concito, efter regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen i går fremlagde sin vækstplan.

”Man vil ikke beskatte fossile ressourcer mere, end vi gør i dag, og man vil ikke beskatte kørsel. Derimod vil man gøre det billigere at udlede CO2 for dem, der udleder rigtig meget, og derudover sænker man så selskabsskatten. Det er simpelthen en foræring til den sorte del af industrien, og det er i dén grad en lang næse til dem, der har forsøgt at gøre dét, man burde gøre – nemlig tænke energieffektivt.” siger Thomas Færgeman.