Grenaa Damvæveri konverteres til ungdomsboliger

Kedelbygningen på Grenaa Dampvæveri har indenfor de seneste par år stået i forfald og præget bybilledet negativt - mennu sker der endelig noget!

Startskuddet til opførelsen af 53 ungdomsboliger på den tidligere GD grund har netop lydt og Aalsrode Tømrerfirma står som vindere af totalen¬terprisen. Det er resultatet af et vellykket samarbejde mellem Arkikon Arkitekter & Ingeniører, Boligselskabet B45 og Norddjurs Kommune, som nu giver anledning til at der bygges videre på historien og at GD bygningen får lov til at leve videre i nye klæ’r.

Ny aktiv bydel

Byggeriet skal være med til at dække et stigende behov for ungdomsboliger hos unge, der uddanner sig i Grenaa. F.eks. trækker Viden Djurs mange unge studerende til byen og den udvikling kan nu forstærkes. Byggeriet ligger som en naturlig forlængelse af byens mange uddannel- sesinstitutioner og er med til at skabe liv i området, som har været præget af industribygningens forfald.

Det har været grundlæggende for projektet, at sikre tydelige referencer til byens historie, da Dampvæveriets bygninger i høj grad er et lokalt monument på industrisamfundet.
På grund af bygningens tilstand er man nødsaget til at rive den gamle bygning ned og genopbygge. For Arkikon, som har stået for idégrundlag¬et og udformningen, har en af de helt store udfordringer været at formidle både den eksisterende bygnings historie og den nye funktion i eet projekt. Derfor har rammen for den nye bygning været den gamle kedelbygnings opbygning i rødt tegl med hvid indramning. Forvandlingen fra industri til bolig betyder et større behov for dagslys i bygningen, hvilket kommer til udtryk i vinduesopbygningen, som med store forskudte partier bringer nyt liv til facaden.

Helt særligt er GD’s markante skorsten gentænkt som vartegnet på, at gammelt og nyt mødes. Skorstenen er delvis opmuret som elevatortårn, hvorefter den fortsættes til fuld højde som skelettet af den tidligere skorsten med det kendte GD logo.

Energirigtigt tag

Bygningen afsluttes med en tagterrasse, som giver plads til flere bæredygtige tiltag som bla. halvtag med solceller og regnvandsopsamling til toiletskyl.
Nedbrydningen forventes at gå igang allerede i løbet af December i år, hvorefter genopbygningen påbegyndes i starten af det nye år og for¬ventes at stå færdig inden udgangen af 2013.