Moderne indgangspartier

Solarlux understreger behovet for fleksible facader til moderne butiksbyggeri

Butikkens indgang er dens visitkort. Den er også det første indtryk vi får; i reglen også det sidste. Tysk producent af facadepartier peger på behovet for fleksibilitet.

Med horisontale skydevægge af glas i systemløsninger åbner producenten Solarlux for et bredt udvalg af muligheder for butiksfacader med en integreret fleksibilitet, der også gør dem forandringsparate. Løsningerne markedsføres under typebetegnelsen HSW.

Alle dørelementer i HSW-systemerne lader sig flytte enkeltvis og kan åbnes helt over hele butiksfronten. Nedfældede gulvskinner sørger for en barrierefri adgang. Dørelementerne kan parkeres i særskilte parkeringszoner, og de kan anbringes, så de ikke generer hverken tilgængelighed eller det visuelle indtryk.Og i en tid, hvor oplevelseshungrende kunder kalder på nyheder og budskaber i evig forandring, er indretningens fleksibilitet en krumtap.

Samtidig, oplyser Solarlux, er HSW systemerne enkle at betjene, og de mekaniske løsninger er udformet på en sådan måde, at de har højdetolerancer og, at materialeudvidelse pga. varme kan optages og neutraliseres af systemet.
Glasløsningerne fra Solarlux er enkle i udtrykket og kan derfor i reglen nemt indpasses i en arkitektonisk løsning – enten totaltransparent uden profiler eller med varmeisolerende træ – eller aluminiumsprofiler. De opfylder aktuelle krav til energibesparelser uden at forstyrre æstetikken.

Tre varianter

HSW systemerne leveres i flere udgaver: SL 60-HSW er baseret på varmeisolerende aluminiumsprofilsystem og tilsvarende glas. Anvendelse af en avanceret løbevognsteknik sikrer støjsvag betjening og nem flytning af dørelementerne.
Hvis træprofiler er et krav, anbefaler producenten SL 65-HSW i tredobbelt lamineret træ med den samme energidata, funktionalitet og fleksibilitet som SL 60.

SL GG-HSW er i helglas og fuldstændig transparent. Til systemet er udviklet skyde – og pendulskydedøre, anslagsskydedøre og fast indbyggede døre. Sammen med gulvlås, fastgørelsesprofil, klemmebeslag og glaspaneler danner det hele en samlet enhed.
Det er en vigtig pointe, at systemerne har en ekstrem fleksibilitet, når der tales om retning, placering, parkering og flersidede grundplaner. Virkemidlerne kan være afgørende i en moderne, fleksibel butiksløsning. Solarlux har produceret butiksfacader og fleksible løsninger til indglasning siden 1983.

Foto: Solarlux understreger behovet for fleksible facader med sit system HGW i flere varianter.