Samfundsgevinst ved øget tilgængelighed

Minielevatorer i durchsichter, på køkkentrapper eller udvendigt på en etagebygning kan med fordel skabe øge tilgængelighed – især i ældre boligbyggeri

Det er udsigten til social isolation, der ofte ender med, at ældre nødtvungen vælger at tage ophold på et plejehjem – bl.a. fordi de ikke har mulighed for at bevæge sig uden for hjemmet grundet de mange trapper.

- Den tilgængelighed en minielevator giver, kan rumme samfundsgevinster i form af besparelse på beskyttede boliger eller plejepladser, fordi den ældre kan forblive selvhjulpen i eget hjem i længere tid, anfører Lars Axelsen, direktør i Grundejernes Investeringsfond(GI), der bl.a. skaber ny viden om renovering og vedligehold af ældre bygninger.

Bygningsreglementet stiller krav om, at en elevator skal have såkaldt niveaufri adgang. Det betyder, at brugere af elevatoren ikke skal forcere f.eks. ét eller flere trappetrin for at kunne bruge elevatoren. I nybyggeri er dette ikke noget problem, men det vil ofte være vanskeligt at overholde dette krav, når man vil etablere elevatorer i eksisterende etagebyggeri.

Niveaufri adgang

- Det kan specielt være vanskeligt at opnå niveaufri adgang, hvis adgangen til elevatoren sker fra gadesiden. Her er ofte et par trin fra fortovet til hovedindgangen og sjældent plads foran bygningen til at etablere en rampe. Hvis elevatoren derimod placeres med adgang fra gårdsiden kan kravet om niveaufri adgang opfyldes i langt flere tilfælde, fremhæver Lars Axelsen og tilføjer:
- Principielt kan en lille elevator til f.eks. 3 personer være et gode for beboerne i en etageejendom. Elevatorer af denne størrelse kendes blandt andet fra boligbyggeri fra 1930’erne, og medvirker også i dag til at sikre en god tilgængelighed i ældre etagebyggeri., siger Lars Axelsen.

For at definere en realistisk minimumsstørrelse på nye elevatorer i eksisterende byggeri har GI derfor gennemført en analyse af, hvor lille en elevator med rimelighed skal være, hvis den som minimum skal kunne rumme en person, der bruger rollator. Analysens praktiske del bestod af en tilgængelighedstest med rollatorbrugere i en modelelevator med forskydelige vægge. Testen omfattede 25 rollatorbrugere og der blev benyttet en ‘mock-up’ af en elevatorstol med forskydelige vægge.

Vende med en rollator

Rent fysisk var det muligt for alle testpersonerne at anvende elevatoren helt ned til en stolbredde på 75 cm og en stoldybde på 100 cm – dog med varierende besvær og tilfredshed. Testen viste dog, at det kan være meget ubehageligt for en gangbesværet at skulle bakke ud af en elevator, især hvis der opstår højdeforskelle mellem elevatoren og repos`et (ved fejl i elevatorens højdereguleringsmekanisme). Det er derfor ønskeligt, at man kan vende i elevatoren med en rollator. Dette kræver en minimumsbredde og –dybde for elevatorstolen på 90 cm.

Testen viste også, at hvis elevatorstolen er mindre end 75 cm i bredden, er der risiko for, at rollatorens hjul låser sig fast mellem elevatorens sider, så det bliver umuligt at bakke ud. Anbefalingen fra GI er således, at såfremt de fysiske pladsforhold er til stede bør minielevatorer have en størrelse, der gør det muligt, at rollatorbrugere kan vende i elevatoren. Det anbefales derfor, at elevatorstolens indvendige mål ikke på nogen led er mindre end 90 cm.

Bygningsreglementet
Bygningsregelementet omtaler nu minielevatorer:
Kap. 3.2.2 stykke 6: „Ved ombygning kan der anvendes mindre elevatorer end de angivne, herunder minielevatorer, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen, jf. Kap. 3.1, stk. 2.“
 

Foto:Mogens Jørgensen 84 år, tager minielevatoren ned med sin rollator. Han kan ikke klare trapperne længere.