Nordic Built Challenge

Nordic Built Challenge

Byggesektoren i Norden er inviteret til at komme forslag til ny indretning af fem større byggerier - en vinder udpeges 8. november

8. november finder arrangementet Nordic Built Challenge sted i Stockholm med organisationen Nordic Innovation som arrangør. Her udpeges vinderne til de, der er kommet med de bedste forslag til ny indretning af en håndfuld større byggerier i Norden: Hippostalo, Tampere, Finland, Posthuset, Oslo, Norge Botkyrkabyggen,  Stockholm, Sverige, Høfdabakki, Reykjavik, Island og Boligafdelingen Ellebo, Ballerup, Danmark.
 

Nordic Innovation står også bag udviklingen af Nordic Built Charter, der skal fungere som et værdigrundlag for nordisk byggeri, når det gælder bæredygtighed.

10 danske aktører underskrev Nordic Built Charter ved et arrangement i København 1. oktober, heriblandt C.F. Møller. Nordic Built Charter fungerer som værdigrundlag for nordisk byggeri. Nordic Built Charter udtrykker fundamentet, potentialet og ambitionerne for den nordiske byggesektor.

Nordic Built er et nordisk initiativ til at fremme udviklingen af bæredygtigt byggeri startet af de fem nordiske erhvervsministre og vedtaget i oktober 2011. Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd og Nordisk Innovation. I alt har Nordic Built nu 27 danske medlemmer.

Nordic Built Charter fungerer som værdigrundlag for den nordiske byggebranche og udtrykker en forpligtelse til at skabe et bygningsmiljø, der:

1. Er skabt til mennesker og fremmer livskvaliteten
2. Skubber grænserne for bæredygtighed, som et resultat af vores innovative tankegang og vidensniveau
3. Kombinerer byliv med naturens kvaliteter
4. Opnår nulemission i løbet af en livscyklus
5. Er funktionelt, smart og æstetisk tiltalende, og bygger på det bedste fra den nordiske designtradition
6. Er robust, fleksibelt og tidløst - bygget til at holde
7. Primært udnytter lokale ressourcer og er indrettet til lokale forhold
8. Fremstilles og vedligeholdes gennem partnerskaber bygget på transparent samarbejde på tværs af grænser og fag
9. Er skalerbart og bruges globalt
10. Gavner både mennesker, erhvervslivet og miljøet