Øget sporbarhed kræver mere kvalitetssikring

Udviklingen går mod større sporbarhed på bygningskomponenterne, og det kræver kvalitetsikring, mener Dansk Overflade Teknik A/S

Der anvendes mere og mere stål i maskinindustrien og i byggebranchen i dag. Den øgede anvendelse skyldes blandt andet, at korrosionsbeskyttelsen har udviklet og forbedret sig væsentligt over tid. Der er kommet væsentligt mere fokus på de korrosive miljøer og den forventede levetid til stålet, samt de efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. I dag tænkes der langsigtet, når maskin- og bygningskomponenter projekteres.

- Udviklingen går mod større sporbarhed på bygningskomponenterne iht. Eur code 1090-2, hvor stålentreprenøren skal dokumentere produktionsforløbet fra indkøb af materialer til levering og montering på byggepladsen. Vi har i den forbindelse udbygget vores kvalitetssystem til at kunne fortsætte sporbarheden på emnerne gennem hele produktionsforløbet, med registrering af processerne og tidsforbruget for dem, ved hjælp af vores digitale produktionskort og kvalitetssystem, siger Michael Sigvardt fra Dansk Overflade Teknik A/S.

Ensartet kvalitet

For at opnå en god overfladebehandling er der ifølge Michael Sigvardt nogle produktionsmæssige forhold, som skal være på plads. De rette faciliteter skal være til stede, det rette indendørs miljø og ikke mindst kompetente medarbejdere.
- Hos DOT har vi næsten 30.000 kvm produktionsfaciliteter under tag, som holdes kørende i tre skift af ca. 300 medarbejdere. Vi er certificeret iht. DS ISO 9001, som sikrer, at vi kører med en ensartet høj kvalitet – og vi kan altid dokumentere, hvad vi laver, siger Michael Sigvardt og fortsætter:
- Vi har udviklet os sammen med kundernes krav og behov og har opbygget en stor viden og kompetence omkring overfladebehandling. Vi deler gerne ud af vores viden og kommer med gode råd. Vi stiller gerne vores virksomhed til rådighed for både rådgivere og kunder for at give et indtryk af, hvad en god overfladebehandling handler om – inden for varmforzinkning, metallisering, maling op til kategori C5M eller en kombination af både varmforzinkning og maling, siger Michael Sigvardt.
www.dot.dk