Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23

:
marts 2017
Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23 - Beliggenheden

En af de tre silobygninger, der er bevaret fra Dansk Eternit Fabrik, minder de unge beboere om stedets industrielle historie.

Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23 - Byggeriet

De 181 ungdomsboliger er fordelt på tre blokke, der hæver sig fra tre til syv etager. Tagenes markante former refererer til tidligere fabriksbygninger på grunden.

Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23 - Facaderne

Umiddelbart skulle man tro, at facaderne er malede, men de er pudset gule.

Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23 - Altanerne

Alle ungdomsboligerne er udstyret med altan, bortset fra stuelejlighederne og lejlighederne med hems. Stuelejlighederne har i stedet en lille terrasse.

previous next

Ungdomsboliger med fabriksreference

Sider

Byggefakta

Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23
Visionsvej 2-6
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
Plus Bolig
Arkitekt:
KPF Arkitekter A/S
Ingeniør:
Niras A/S
Andre aktører:
HP Byg A/S, Bravida Danmark A/S, Cembrit A/S
Areal:
8750 kvm.
Byggesum: 
100 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2014 - december 2016

– Vi var allerede forsinket af det stop, der havde været under konkursen. Den havde samtidig haft den konsekvens, at leverandørerne af betonelementer helt naturligt var begyndt at løse andre opgaver, og det fik indflydelse på hele processen. Der gik rimelig lang tid, inden vi igen kom i gang, forklarer Kris Houmann.

Speciel situation

Den konkursramte entreprenør havde nået at udføre jordarbejde, støbe fundament og rejse noget af kælderen.

– Vi har ikke haft de store problemer med at bygge videre på deres arbejde, men det var en speciel situation, og så bliver man lidt bekymret. Derfor gik vi arbejdet meget grundigt igennem, og vores bekymring blev heldigvis gjort til skamme. Arbejdet levede op til alle de krav, som der blev stillet til det, siger Kris Houmann.
Med storentreprisen fik HP Byg en lang række ansvarsområder i forbindelse med opførelsen af ungdomsboligerne på Visionsvej.

– Vi overtog alle den konkursramte entreprenørs opgaver. Jord, kloak, grundvandssænkning, pælefundering, fundament, montage af betonelementer og levering af badekabiner. Vi har støbt gulve indvendig, og vi har lavet al facadepuds udvendig, inkl. beklædning.

Farvet facadepuds

Umiddelbart får man det indtryk, at facaderne er malet. Men sådan forholder det sig ikke, fortæller Kris Houmann.

– Nej, farven er i pudset. Da vi havde monteret råhuset, limede vi isoleringen på topbagvæggen. Derefter pudsede vi isoleringen med en facadepuds i den ønskede gule farve. I modsætning til en 10 cm tyk mursten er det en konstruktion, der er relativ smal. Der er kun isoleringen og pudset, der måske fylder 1 cm. Det er en løsning, som vi efterhånden har lavet i mange år, og det er et godt og stærkt produkt.

HP Byg har gennem årene også oparbejdet en stor erfaring i at bygge ungdomsboliger. De er reguleret af et statstilskud. Det betyder, at boligerne maksimalt må være på 50 kvm, inkl. trappeopgang, depotrum, fællesarealer, elevator mv.

– Så lejlighederne er netto omkring 35 kvm, og som vi kan se på Visionsvej, så kan man skabe en rigtig god ungdomsbolig på det areal med både badeværelse, køkkensektion og altan. Men Plus Boligs ungdomsboliger har også altid haft et højt niveau med rigtig gode hvidevarer. Der mangler ikke noget, og boligerne bliver da også revet væk, siger Kris Houmann.

Flere på vej

Så det giver god mening, at Plus Bolig og HP Byg allerede er i fuld gang med at opføre yderligere 104 ungdomsboliger på den modsatte side af vejen. Byggestilen er i store træk den samme, dog med trappetårne, der bliver pudset i en varm okkerfarve.

– Boligerne er klar til indflytning, når der er studiestart til august, og vi er ikke i tvivl om, at det hele er lejet ud til den tid, siger bygningsinspektør Lars Klein Due fra Plus Bolig.

Som det er tilfældet med byudviklingen på havnefronten og på den gamle godsbanegård, er Aalborg kommune også på Eternitgrunden bevidst om, at byens historie ikke bliver visket helt væk.

Som nabo til ungdomsboligerne på Visionsvej 2, 4 og 6 finder vi den ene af de i alt tre bevarede silobygninger fra Dansk Eternit Fabrik. Ønsket – som det er formuleret i kommuneplanen – om en byarkitektonisk iscenesættelse af siloen er godt på vej til at gå i opfyldelse. Den er allerede et karakterskabende fikspunkt i det nye kvarter, og samspillet med de kantede tage på ungdomsboligerne er spændende for de aalborgensere, der kan huske fabrikken, hvorfra inspirationen er hentet. 

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 1

Sport

Club Danmark Hallen

Forladt ruin blev levende sportsmekka

Bolig

Frihavns Tårnet

Betonbegejstring

Domicil

Ingeniørernes Hus

Alt udsolgt i IDA

Ungdomsbolig

Kollegieboliger Sølvgade

Sølvgades ungdomshus

Hospital

Ny Psykiatrisk Afdeling, Vejle Sygehus

Psykiatrisk hospital i klyngehuse

Kontorhus

OfficePark Søborg

Fleksibelt flerbrugerhus med grøn profil

Domicil

Per Aarsleff

Luftigt og landskabeligt landmærke

Sport

Royal Arena

Gallahallen

Bolig

Schades Have

Noget for øjet

Bolig

Strandpromenaden

Moderne punkthuse på promenaden

Bolig

Teglporten, Teglholmen Øst

Kanalbyen, afsnit 2

Kulturcenter

Vadehavscentret

Vadehavscenter med wow-effekt

Ungdomsbolig

Visionsvej, Plus Bolig, afd. 23

Ungdomsboliger med fabriksreference