AMU Center Fyn
Uddannelsescenter : Nybyggeri april 2010
AMU Center med egen køreskole
Byggefakta
AMU Center Fyn
C.F. Tietgens Boulevard 27
5220 Odense SØ
Danmark
- Bygherre:
- AMU Center Fyn
- Bygherrerådgiver:
- Arkitektfirmaet TKT A/S
- Arkitekt:
- C & W Arkitekter
- Totalentreprenør:
- 5E Byg A/S
- Ingeniør:
- Rambøll Danmark A/S
- Areal:
- 7.200 kvm
- Byggesum:
- 65 mio. kr.
- Byggeperiode:
- februar 2009 - december 2009
Find andre byggerier på oversigtskortet
Ny markant undervisningsbygning og store øvelsesarealer, tæt ved motorvejen, sikrer AMU Center Fyn en optimal placering, når eleverne skal tage førerbevis til truck og lastbil
Ny truck- og lagerhal, undervisningsbygning, produktionskøkken, kantine og administration. Den 1. januar kunne elever og undervisere på AMU Center Fyn rykke ind i en helt ny bygning i Tietgenbyen i det sydøstlige Odense tæt ved motorvejen.
Den omfattende udvidelse af AMU Center Fyns undervisningstilbud i Odense inkluderer 2.100 kvm truck og lagerhal og 5.100 kvm undervisning.
Falder ind i stil
Bygningen er anlagt i industriområdet og visionen har fra arkitektens side været, at lave et spændende hus, som falder ind i samme stil som områdets øvrige bygninger.
- Vi har forsøgt at tegne det, så bygningen både signalerer skole og transportcenter. Det har været vigtigt for at få et udtryk, der har sammenhæng mellem de mere praktiske undervisningstilbud og de teoretiske. Det er også vigtigt, at bygningen er enkel og solid, den skal bruges hver dag, siger Mogens Milling, arkitekt hos C & W arkitekter i Svendborg, der har haft opgaven med at tegne den nye skolebygning, hvor eleverne blandt andet modtager undervisning i at køre truck og lastbil.
Arkitektfirmaet TKT A/S, der har været bygherrerådgiver på projektet, har også haft en spændende arbejdsopgave med at bygge skolen.
- Det er en opgave, hvor vi har analyseret kundens behov. Som sådan ikke en traditionel arkitektopgave, som vi laver flest af. Det har været anderledes, men også sjovt og udfordrende. Det har været en spændende opgave og godt hus. Det er spændende at komme tæt på kunden og analysere behovene, siger Søren Vestergaard fra TKT A/S.
Stort udenomsareal
Den stilrene bygning med de mange forskellige funktioner og en robusthed, der gør den stærk og holdbar til, at mange mennesker færdes der, har været en god udfordring for totalentreprenøren på opgaven, 5E Byg A/S.
- Det har været en spændende opgave. Det har været en god opgave at bygge det og en beslutningsvillig bygherre, så det hele har kørt på skinner. Et fint forløb, som er gået fuldstændig planmæssigt. Faktisk så godt, at vi afleverede en måned tidligere end planlagt, siger ingeniør Kresten Andreasen, der har været projektleder på byggeriet.
En af de store opgaver har været det 18.000 kvm omliggende område anlagt med vej og parkeringspladser til 300 biler. Det store øvelsesområde dækker over alle de arealer, der er placeret inden for indhegningen nord for bygningen. Der er lavet en separat indgang til området, så man sikrer, at trafikken på køreskolen ikke blandes med den øvrige trafik til skolen.
Køb magasinet med denne artikel
Denne artikel er oprindeligt publiceret i magasinet Byggeplads.dk 2010 nr. 1.
Vi har stadig nogle få eksemplarer af Byggeplads.dk 2010 nr. 1 tilbage.





