Holbæk Seminarium

Nogle opgaver er så specielle, at de efterlader sig gode minder mange år frem. Renoveringen af Holbæk Seminarium må være en sådan opgave. Gennem fire år har håndværkerne arbejdet på højtryk med en gennemgribende renovering af de næsten 50 år gamle bygninger i Holbæks vestlige ende. Ikke desto mindre er der stort set intet at se for den uerfarne iagttager.

Sagen er, at bygningen er fredet i højeste klasse, og det har været en betingelse for opgavens udførelse, at bygningen fremstår fuldstændig uændret.

Det har i høj grad stillet store krav til håndværkerne, der omvendt har fået en enestående mulighed for at udøve håndværksarbejde af højeste kvalitet. Endda på en opgave, hvor der har været tid til at udføre et grundigt og godt stykke arbejde.

Højt estimeret arkitekt

Grunden til den særprægede renoveringsopgave hænger sammen med, at bygningerne er tegnet af den meget anerkendte arkitekt Geert Bornebusch, der tilbage i 1960erne efterlod sig en række markante bygningsværker, der af Kulturarvsstyrelsen anses for at være så væsentlige for den tidsperiode, at flere af hans arbejder i dag er fredet.

Iøjnefaldende er den korrekte betegnelse for Holbæk Seminarium, der rejser sig imponerende og bastant i landskabet. Den er udført i støbt beton, der giver præg af solid uforgængelighed. Men tidens tand har sat sit præg, ligesom der bestemt er kommet nye krav og muligheder for energibesparelser og bygningskrav. Det blev der mulighed for at gøre noget ved, da Holbæk Seminarium blev nedlagt og bygningen overgik til andre formål. Den er i dag ramme om Holbæk Kommunes Center for Specialundervisning – CVU.

Bygherren, Holbæk Kommune, var klar over, at det var stor opgave man stod overfor, da projektet i 2010 blev udbudt i entreprise. For hele vejen igennem har Kulturarvsstyrelsens skarpe falkeblik hviler tungt på hver eneste del af opgaven.

Omhyggeligt og grundigt

Virksomheden Daurehøj Erhvervsbyg A/S fra Holbæk har været hovedentreprenør på projektet.

Virksomhedens medarbejdere har i høj grad fået prøvet deres faglige kunnen af. For i det store og hele har opgaven betydet, at stort set alt materiale er blevet genbrugt. Kun når det har været absolut, tvingende nødvendigt, er nye materialer blevet brugt. Det gælder både trælister på vægge og i lofter, døre, vinduer med videre.

- Det har ikke gjort det nemmere, at der er anvendt sjældne og kostbare træsorter som Douglasgran, Oregon Pine og den i dag totalt fredede Redwood, fortæller Morten Johansen, fra Daurehøj Erhvervsbyg A/S, der har været pladsformand under arbejdet. – De steder, hvor det har været nødvendigt at erstatte Redwood, har det været et detektivarbejde at finde frem til nogen, der tilfældigvis havde et stykke liggende.

Specielt yderdøre og vinduesrammer har sine steder stillet krav til, at der blev tilføjet nyt træ.

Både i seminariets hovedbygning og i sidebygningerne ses træbeklædninger på lofter og vægge. De er omhyggeligt blevet taget ned og nummereret og derefter sat helt nøjagtigt på plads igen. Det har gjort det muligt at foretage lydabsorberende og lyddæmpende foranstaltninger, så bygningerne lever op til nutidens krav.

- Træ har tilbøjelighed til at udvide sig med tiden, når det udsættes for fugt, siger Morten Johansen.

- Som led i renoveringen er træet blevet tørret og fyldte lige præcis så lidt mindre, da det blev sat op igen, at det i høj grad stillede krav håndelag og evne til at improvisere.