Jysk Park

:
september 2017
Jysk Park - facade

Silkeborgs nye stadion, kreeret af Årstiderne Arkitekter P/S, forventes at blive en publikumsmagnet og et nyt vartegn for byen.

Jysk Park - tribune

Stadion er præget af svungne former og et tæt sluttet fokus på banen.

Jysk Park - tæppe

De indendørs faciliteter spiller godt sammen med resten af stadion både visuelt og funktionelt. Her ses et eksempel på, hvordan Egetæpper A/S har dekoreret trappe og repos med tæpper og logo, der er specialfarvet, så de matcher SIF’s spillertrøje.

previous next

Stadion med elegante krumninger

Silkeborg har fået nyt superliga-stadion med stort volumen, ikonisk karisma og optimale rammer for idrætsudøvere og tilskuere

Byggefakta

Jysk Park
Ansvej 104
8600 Silkeborg
Danmark

Bygherre:
Silkeborg IF Invest A/S, Silkeborg Kommune
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S
Ingeniør:
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Areal:
6945 kvm.
Byggesum: 
130 mio. kr.
Byggeperiode:
november 2015 - juni 2017

Jysk Park er såvel arkitektonisk som funktionelt en velgennemtænkt konstruktion, som vil være i stand til at intensivere oplevelsen af at befinde sig i en sportsarena. Her er ingen inaktive områder, og den sluttede form med kurvede langsider sætter banen i centrum og giver en koncentreret baneoplevelse med gode sigtelinjer.

Svungne former og intensitet

Årstiderne Arkitekter P/S har i tæt samarbejde med Silkeborg IF og Silkeborg Kommune stået bag Silkeborgs nye vartegn, et stadion som fremover vil danne rammen om utallige helstøbte oplevelser.
Byggeleder Lene Kristensen forklarer:

– Det er et komplekst byggeri, hvor vi har gjort brug af vores erfaring med opgaver, hvor store menneskemængder skal kunne rummes og stadig få en intens oplevelse overalt i anlægget, siger hun og uddyber:

– I arbejdet med at optimere oplevelsen for publikum har vi haft stærk fokus på sigtelinjer og udsyn. Hertil har vi anvendt 3D-værktøjer, således at vi allerede i planlægningsfasen har kunnet efterprøve publikumsoplevelsen set fra forskellige positioner på tribunen. Denne arbejdsmetode gav os mulighed for at justere pladserne ind optimalt, selv for hjørnepladserne og højt oppe på tribunen. Vi har lagt vægt på, at tilskuerne kom til at sidde så tæt på grønsværen som overhovedet muligt, og vi har valgt at lade tribunerne løbe i et ubrudt bånd hele vejen rundt om banen, så der ikke er nogen inaktive områder. Vi har gjort langsiderne kurvede, hvilket bidrager til optimalt udsyn og en sluttet form omkring aktiviteterne, som sætter banen i absolut fokus.

– Optimeringen af den helstøbte publikumsoplevelse har således, sammen med de markante lysmaster, været udslagsgivende for stadions arkitektoniske form, siger Lene Kristensen.

Tribunerne er horisontalt delt op i en nedgravet og en hævet del, hvilket gør banen synlig udefra, mens den skærm, der omslutter stadion, tillader et appetitvækkende kig ind til dele af banen. Imellem de horisontale tribunedele er skabt en niveaufri serviceflade med bl.a. ølboder og toiletfaciliteter, og der er etableret handicap-pladser. Ankomstbygningen tilbyder erhvervslivet og sponsorer faciliteter som Skyboxe og VIP-lounge, og sponsorarealerne er bygget sammen med tribuneanlægget, således at sponsorerne kan bevæge sig frit overalt, mens der kræves særlig adgang til sponsorarealerne.

– Samlet set vil det nye stadions dynamiske og kurvede udformning kunne blive et ikonisk vartegn for Silkeborg, slutter Lene Kristensen.

Flotte og funktionelle detaljer

El-installationer på et stadion er naturligvis en meget væsentlig del af funktionaliteten, men de bidrager også til det visuelle udtryk i arkitekturen. El-entreprenør på byggeriet af Jysk Park er El:Con Aarhus A/S, hvor projektchef Jesper Christiansen fortæller:

– Vi har leveret en komplet el-installationsløsning, hvor vi har haft 15-20 mand gående på byggepladsen konstant undervejs i projektet, og arbejdet inkluderer it- og av-installationer, brandalarmeringsanlæg, varslingsanlæg og videoovervågning.

– Det særlige ved en stadion-opgave er, at installationerne får stor synlighed, set i forhold til andre byggerier, hvor installationer ofte vil være skjult bag lofter og vægge. Dette gør, at vi skal være bevidste om at udvise særlig pertentlighed med installationerne med henblik på synlighedsgraden, så de kommer til at bidrage positivt til stadions visuelle udtryk. El:Con har været medprojekterende i hele projektet, siger Jesper Christiansen. 

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 4

Sport

Aabenraa Multiarena

Dynamiske rammer  for fysisk aktivitet

Hotel og konference

Cabinn Metro

Langtid til lavpris

Bolig

Grønnedalsparken

Grøn boligfornyelse

Bolig

Grønttorvet Valby

Forår på Grønttorvet

Hotel og konference

Hvidbjerg Strand Feriepark

Strandhotel i første klitrække

Sport

Jysk Park

Stadion med elegante krumninger

Kulturcenter

Køge Kyst

Køges bagside  bliver til forside

Offentlige kontorer

Middelfart Rådhus

Nyt rådhus i svævende formsprog

Domicil

Mærsk Domicil

Maritim identitet ved havnen

Domicil

Orbicon A/S

Ægte grønt

Bolig

Pærelunden

Fart på Trekroner

Offentlige kontorer

Storstrøm Fængsel

Stjerneformet fængselsby

Skole

Sønderlandsskolen

Spektakulær legeplads  på taget

Bolig

Tibberupparken afd.6

Almene boliger i fællesskabets tegn

Hotel og konference

Wakeup Aarhus

Oliemøllen blev til moderne hotel