Virum Gymnasium

: oktober 2011

Virum Gymnasium : Opdateret modernisme til fremtidens kloge hoveder
  • Virum Gymnasium
  • Virum Gymnasium - klassebygning
  • Virum Gymnasium - multihal

Opdateret modernisme til fremtidens kloge hoveder

Byggefakta

Virum Gymnasium
Fuglsangvej 66
2830 Virum
Danmark

Bygherre:
Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST)
Arkitekt:
Rørbæk & Møller Arkitekter ApS
Hovedentreprenør:
Jönsson a/s
Ingeniør:
Alectia A/S
Andre aktører:
Jeld-Wen, WindowMaster A/S
Areal:
2.300 kvm
Byggesum:
42 mio. kr.
Javascript is required to view this map.

Find andre byggerier på oversigtskortet

Virum Gymnasium nord for København har fået en stor tilbygning, der indeholder både idrætshal af internationale proportioner, undervisningslokaler og fællesarealer

Som arkitekt står man ved tilbygningsopgaver altid over for det samme grundlæggende valg: Skal det nye føje sig ubemærket til det eksisterende, eller skal det adskille sig? Og hvis det adskiller sig, hvor langt kan man så gå i sit formsprog og stadig bevare en helhed i byggeriet?

For Rørbæk og Møller Arkitekter blev resultatet af overvejelserne en tilbygning, der klart signalerer nutidig modernisme anno 2011. Mens Virum Gymnasiums oprindelige bygninger fra 1958 har helvalmede sadeltage med røde tegl, gule teglstensfacader og store opsprossede vinduespartier, står tilbygningen med sin sammensatte bygningskrop i glas og hvid beton og med fladt tag. En forbindelsesgang af glas knytter de to dele sammen.

Selvom mere end fem årtier adskiller det nye og det gamle, er begge byggerier så afklarede i linjer og materialeholdning, at det samlede resultat er harmonisk trods forskellighederne.

Central glaskile

Tilbygningen er udformet som et fritliggende volumen og indeholder en stor multihal med tilhørende faciliteter, otte klasselokaler samt fællesarealer.

Klasselokalerne er med 70 kvm rummelige, men skal også huse op til 32 elever pr. klasse. De er placeret i en blok fordelt med tre i stuen og fem på første sal, og de ligger i samme akse som de oprindelige bygninger.

Idrætshallen er drejet en anelse og følger skellinjen mod vest. De to bygninger bindes sammen af en glaskile, der skyder sig op over begge bygningskroppe med en glaskam, der giver masser af dagslys til rummet. Kilen giver adgang til alle rum og funktioner, indeholder omklædningsrummene til hallen, og er yderligere indrettet med åbne studiepladser til for eksempel gruppearbejde.

Omklædningsfaciliteter er indrettet i en selvstændig kerne i én etage, der geometrisk forholder sig til boldhallen. Mod nord er klassefløjen udkraget ud over omklædningsbygningen, og kilen mellem bygningerne forsætter på første sal, med et stort opholdsrum udkraget, frit svævende over terræn.

Problematisk sportshal

Opgaven er løst som led i en rammeaftale mellem Universitets- og Bygningsstyrelsen og Rørbæk og Møller Arkitekter, og Alectia A/S har været ingeniør på sagen, som er kørt i hovedentreprise af Jönsson A/S.

Sagsarkitekt Lars Ulrik Larsen fra Rørbæk og Møller fortæller om baggrunden for projektet:

Køb magasinet med denne artikel

Denne artikel er oprindeligt publiceret i magasinet Byggeplads.dk 2011 nr. 3.

Vi har stadig nogle få eksemplarer af Byggeplads.dk 2011 nr. 3 tilbage.

Bestil Byggeplads.dk 2011 nr. 3 her

Læs om andre byggerier omtalt i Byggeplads.dk 2011 nr. 3:

Bolig og butik

Butikscenter

Distributionscenter

Hotel og konference

Hotel og konference

Kontorhus

Museum

Offentlige kontorer

Plejecenter og genoptræning

Skole

Skole

Sport

Uddannelsescenter