Silkeborg Gymnasium

Silkeborg Gymnasium har forlænget to fløje med moderne naturfagsfaciliteter og åbne fællesområder

Silkeborgs gymnasium oplever en stor tilgang af elever og forventer at fortsætte denne udvikling. Derfor har det været nødvendigt at udvide og modernisere gymnasiet, der er tegnet i 1977 af Friis & Moltke Arkitekter.

Oprindeligt lå gymnasiet isoleret i landskabet blandt fyrretræer, men efterhånden er byen rykket omkring, og skolen ligger nu fint med udsigt over landskabet.

Den eksisterende kamstruktur var fleksibel i forhold til udvidelser af bygningerne, og det valgte man at udnytte for at få plads til en ny naturvidenskabelig fløj og et auditorium. Derudover er der tilføjet tre klasselokaler, og administrationen/lærerværelset er blevet ombygget og tilbygget, idet lærerstaben efterhånden også er vokset.

En spændende udfordring for arkitekterne

Årstiderne Arkitekter A/S har været totalrådgivere på opgaven, der ikke blot er en udvidelse, men i høj grad en tilbygning til en markant arkitektur, som har været toneangivende for sin tid. Udformningen af de to forlængelser af de eksisterende fløje er fortsat i fortandede former, men uden at virke som kopieringer. Materialemæssigt er der også et meget fint slægtskab, hvor visse farver ikke er fortsat, som de grønne vinduer – og bølgeeternit på tagene er erstattet med tagpap.

Et stærkt træk ved det 30 år gamle gymnasium er ovenlysvinduerne, der i 45 graders taghældning stikker op af den ellers meget flade bygningsstruktur. Ovenlyset er også anvendt i den nye naturfagsfløj og virker også her som et meget stærkt element især indefra, hvor det er med til at zoneinddele det store, åbne arbejdsområde, der ligger mellem 11 nye faglokaler.

Trapperummet og vinduespartiet ud mod landskabet giver en meget flot åbenhed, der er en passende ændring fra gymnasiets oprindelige, mere trykkede rumlige atmosfære.

Materialer og farver følger bygningerne

Organiseringen af faglokalerne omkring et luftigt fællesområde med ovenlys, giver en aktiv stemning og fleksibilitet i forhold til faciliteterne, der også er helt opdateret. Gulvet i fællesområdet er ikke beton, men linoleum. Til gengæld er væggene i betonelementer, der med de store mængder dagslys fremstår som en varierende og fin overflade. For at opnå en fornuftig akustik er der anvendt træbeton og trælister med lydabsorberende materiale på væggene, der også bidrager til ‘Friis & Moltke’-ånden.