I parterret er der fire lysgårde, der sikrer rigeligt med lys. Den bærende ståldel, som holder de mange stykker trekantede glas sammen, er udført af Emil Nielsens Smedeværksted A/S.
Under Munkegårdsskolens skolegård er der lavet et parterre. Fire lysgårde sikrer, at parterret ikke virker kælderagtigt, men bliver fyldt med lys.
Skolens festsal er lavet om til Pædagogisk Udviklingscenter (PUC).
Det nye skolekøkken er ført op til nutiden med bl.a. hæve-sænkeborde.
De nye toiletter i parterret er med fotoprint af et Arne Jacobsen-motiv, hvor der er udlagt en glasklar epoxy ovenpå. Det er Belægningsteknik ApS og Nielsen og Kromann A/S, der står bag de smukke gulve, døre og skillevægge.
Der er nye skabe i klasserne samt skydedør ind til parallelklassen. Der er desuden kommet bedre indeklima ved hjælp af et komplet CTS-anlæg leveret af Tac A/S.
Flexrummet på Munkegårdsskolen er indrettet med runde, polstrede sofaer på 1,80 m i diameter, designet af Dorte Mandrup Arkitekter A/S. Det anvendte tekstil er Brazil fra Kvadrat. Den røde del i midten kan hæves og fungere som ryglæn. - Hensigten har været at skabe noget glød og liv i det hvide flexrum. Sofaerne kan bruges til pause og hvile, og samtidig er der placeret borde og stole, så der også kan arbejdes i rummet, fortæller arkitekt Susanne Hansen, Dorte Mandrup Arkitekter A/S.