Sankt Joseph

:
oktober 2019
Sankt Joseph - forsamlingssal

Det tidligere klosters omdrejningspunkt var Immaculata-kirken fra 1905 af Chr. Mandrup-Poulsen. Kirken er nu plejecentrets forsamlingssal i en inspirerende ramme af nygotikkens spidsbuer.

Sankt Joseph - udvidelse

Plejecentret er disponeret i en L-formet udvidelse i fire etager med murværksfacader i et rytmisk, forskudt karnapforløb, som nedskalerer det store volumen. Projektidé: Rubow Arkitekter A/S.

Sankt Joseph - seniorbolig

Det forhenværende klosters seniorboliger er indrettet med respekt for de historiske værdier, men med alle moderne bekvemmeligheder. Størrelserne går fra 49-75 kvm. Foto: Rubow Arkitekter A/S.

Sankt Joseph - søjlegang

Seniorerne deler denne stemningsfulde og stort urørte klosterhave, kranset af en romersk søjlegang og med en frodig begrønning af Chr. Mandrup-Poulsen, 1905. Foto: Rubow Arkitekter A/S.

Sankt Joseph - indgang

Efter et projekt af Rubow Arkitekter A/S er Sankt Joseph Klosterseminariets bygninger på Strandvejen nu tilføjet knap 8000 kvm til anvendelse som plejecenter.

previous next

Ældreliv bag klostermure

Sider

Byggefakta

Sankt Joseph
Strandvejen 91
2900 Hellerup
Danmark

Bygherre:
Foreningen Bo-Vita
Bygherrerådgiver:
Emcon a/s
Arkitekt:
Rubow Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Enemærke & Petersen A/S
Ingeniør:
Sweco Danmark A/S
Areal:
12100 kvm.
Byggesum: 
200 mio. kr.
Byggeperiode:
juli 2017 - september 2019

Et nutidigt indslag er også plejecenterbygningens tilbehør af cortenstål, der bruges ved gangbroer og gangforbindelser og i rå tilbygninger på grunden til maskiner, værktøj og affaldsopsamling.

Det er også karakteristisk og fuldt legitimt, at det ny-opførte plejecenter arbejder med samtidens praktiske og robuste materialer, mens seniorboligerne i klostrets ånd har bevaret mest muligt af de oprindelige overflader, f.eks. de gamle plankegulve; moderniteten slår først igennem i et lag af bekvemmeligheder som lækker sanitet, glanslakeret køkkeninventar og tidens belysningsarmaturer.

Praktiske rammer

Indenfor i plejecentret er vi aldrig i tvivl om, at historiens episke nedslag må vige for rammer, der er både tidssvarende og funktionelle. Linoleumsbeklædte betongulve går fra væg til væg, og praktiske overflader er farvevarierede som wayfinding, så også de mest udfordrede beboere kan finde rundt. Bredt dimensionerede døre tillader daglig sosu-kørsel med senge, og bademiljøer, flisebeklædt i akvamarin stemning, er dimensionerede efter samme recept, så kørestole snildt kan manøvrere.

Det daglige miljø fremstår lyst og transparent med dagslysbelyste forbindelsesgange; de er retningsforskudt, så dunkel og ensformig monotoni undgås. Her er overnatningsmulighed for pårørende (med klap-ud-seng), og her er engagerende, sociale tilbud som fælles tv-stue, separat studierum til f.eks. avislæsning og ikke mindst er her generøse terrasser og balkoner på alle etager, der åbner for masser af fællesliv i det fri. Og de kommer endda i tilkøb til et i forvejen rekreativt og begrønnet miljø, så Sankt Joseph på lange stræk fremstår som en parkbebyggelse.

Summa summarum er, at Rubow Arkitekter i samarbejde med Enemærke & Petersen som totalentreprenør og Lejerbos Bo-Vita som en engageret, men også forsonlig bygherre, er lykkedes med at skabe rammer, der byder velkommen til både plejetrængende og ældre samt dem, der kun er på vejen dertil.

Seniorboligernes lejere er flyttet ind, mens det nye plejecenter på grænsen mellem Østerbro og Hellerup tages i brug 1. januar 2020.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 5

Ungdomsbolig

Aarhus Kollegiet

Fællesskab i flere niveauer

Domicil

Candynavia

En rund og en firkant

Uddannelsescenter

College360

Komplekst skolebyggeri

Bolig

Havglimt

Havleje

Skole

Lindbjergskolen

Skole med aktivitetstorv

Sport

Nyt Helsingør Stadion

Førstedivisions stadion med plads til udvidelse

Bolig

Risskov Brynet – Område 1 og 2

Aarhus’ længste facade

Bolig

Rygaard Park, etape 1 og 2

Bygget til velvære

Plejecenter og genoptræning

Sankt Joseph

Ældreliv bag klostermure

Hospital

Sydvestjysk Sygehus

Bynært sygehus med nuanceret facade

Domicil

Tresu Group

Industribyggeri med klassisk betonfacade i stort format

Bolig

Trylleskoven II

Almene boliger i høj kvalitet

Offentlige kontorer

Vejen Rådhus

Rådhus i nye klæder