Rise Plejehjem

Der hersker en hektisk aktivitet bag murene på Rise Plejehjem i dag. Med raske skridt slæbes plisserede lamper, lænestole, bogreoler og fodskamler gennem gangene af beboernes pårørende. Nogle af de ældre kan selv hjælpe til, mens andre må nøjes med at se til fra en seng eller fra et fast greb i gangstativet. Det er store flyttedag. Mere end 30 borgere er i gang med at flytte ind i nye boliger.

Et stenkast fra landsbykirken og med udsigt til åbne marker står første etape af det nye Rise Plejehjem nu klar. De første 36 hjem er klar til indflytning. Men opgaven er langt fra afsluttet. For imens de ældre finder sig til rette i de nye omgivelser, påbegyndes nedrivningen af de boliger, de netop har forladt.

- I februar går vi i gang med anden etape, som skal bygges ovenpå det sted, hvor de gamle boliger ligger. Her skal ligge yderligere tre huse med boliger. Dermed kommer antallet af boliger op på 84 mod de nuværende 33, siger konstruktør Svend Erik Brink fra Sahl Arkitekter.

Han forklarer, at opførslen i to etaper har sikret, at beboerne på plejehjemmet ikke har skullet leve i flytterod.

Fremtidens plejehjem

Aabenraa Kommune er sammen med nogle få andre kommuner udvalgt til at bygge fremtidens plejehjem under titlen ‘Institutioner For Fremtiden.’ Dermed skal projektet, som har mennesket i fokus, give inspiration og viden til kommende byggerier.

- Rise Plejehjem drives efter plejefilosofien Eden, som handler om at bekæmpe det, som man kalder de tre plager, nemlig ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed – begreber, som desværre ofte er fremherskende på plejehjemmene. Det har vi forsøgt at afhjælpe igennem indretning og arkitektur, fortæller leder Ida Tang.

Hjemme i landsbyen

I hele forløbet har der været stort fokus på at skabe et hjem for de ældre, som lægger op til samvær, nærvær og fælles aktiviteter. Og frem for alt til hjemlighed, som er det store mantra her i Rise.

- Beboerne skal i så høj grad som muligt kunne leve, ligesom de hidtil har gjort. Derfor er der lagt vægt på at skabe nogle rammer, som både er genkendelige og hjemlige for beboerne, forklarer Ida Tang.