Københavns Energi Sundholm

På Sundholmsgade og hjørnet ved Brydes Allé på Amager ligger et hus. Det er nyt, men med facader af indfarvede betonsandwichelementer i tidens grafitale mode gør det egentlig ikke stor stads af sig. Det er ikke et fyrtårn, der får os til at hugge bremserne i på vejen mod Amagerbro.

Men så er der vinduerne: Tre meter høje, to meter brede har de 40 cm højre opluk nede på ydersiden, et tilsvarende kan skimtes øverst oppe derinde bag den forreste rude. De ligner ikke andre vinduer, vi har set for nylig, fra dannebrog til energiruder.

- Det er de heller ikke, oplyser Københavns Energi. For det er dette energiselskab, som har bygget huset som et distriktskontor for Sundby. Målsætningen for projektet var at bygge bæredygtigt og sende grønne signaler til medarbejdere og til den omverden, som Københavns Energi forsyner med hverdagens nødvendigheder som gas, vand og varme. Til løsningen af den opgave hører at bygge et hus med et minimum af tæring på de fossile brændsler, gerne både i opførelses- og driftsfasen.

- Ønsket var derfor masser af dagslys for at reducere forbruget af el til belysning samt naturens egen friske luft gennem åbne vinduer for at lade ventilationsanlægget køre mindst muligt, forklarer arkitekten bag projektet, John Strandfelt, Gottlieb & Paludan A/S.

Engageret bygherre

Huset på ca. 1.000 kvm er disponeret som en underetage med personalefaciliteter og omklædning samt værksted, efterfulgt af en 1. sal med administrative områder. C.C. Bruun Entreprise A/S havde ansvaret for den samlede hovedentreprise med byggestart i efteråret 2008.

- Vi har oplevet et stort engagement fra brugere og bygherre, som har glædet sig meget til sit hus, bemærker C.C. Bruun Entreprise.

Funktionen taget i betragtning er det heller ikke et almindeligt hus; der er kælet for detaljer og skabt den højeste kvalitet, også i inde­klima – og energiløsningerne.

For at løse opgaven med naturlig ventilation og daglig drift med et minimum af energiforbrug, samlede opmærksomheden sig om den vinduestype, der er blevet døbt tredjegenerationsvinduet, 3G. Især H.S. Hansens Fabrikker og Hansen Profile i Hansen Group har engageret sig i den udvikling siden 2000, oplyser PR-chef Søren Sørensen, HansenProfile. Forskningen i 3G-vinduer begyndte efter danske ingeniørers arbejde med at restaurere Vinterpladset i Skt. Petersborg, hvor vinduestypen er anvendt: To vinduer placeres i vindueshullet med et mellemrum på 200-300 mm.

Skorstenseffekt

I det yderste placeres et vipbart åbningsfelt i bunden, i det inderste er der et tilsvarende felt i toppen. Når felterne er åbne, passerer luften med skorstenseffekten nedefra og op gennem de to vinduer og ventilerer rummet, men støjen vandrer ikke på samme måde og opfanges derfor af vinduessystemet, som reducerer med 35 dB med åbne ventilationsfelter. 3G-vinduet kan være udført som en lavenergitermorude yderst og et enkelt lag hærdet glas inderst, eller det kan være udført med to termoruder med en øget isoleringskapacitet. Vinduesrammerne kan udføres som en ren aluminiumskonstruktion eller – som her – med aluminiumsrammer ude og trærammer inde.

- Erfaringerne med de første projekter med 3G-vinduer har været gode, konstaterer Søren Sørensen, især når vinduesprojektet tænkes ind i projektet på et meget tidligt tidspunkt. Ganske vist er 3G-vinduet en dyrere enhed, men til gengæld er der store besparelser at hente på ventilationsprojektet.