Forskerparken Svendborg

:
juni 2007

Forskerparkens vartegn er det nye glastårn, udført af Glasalu A/S. Fra den gamle gasbeholder er bevaret det malede jernskelet.

Foyeren er belagt med Symfoni-sten fra IBF A/S.

Forskerparken med det nye pakhus til venstre, bastionen og tårnet.

Woodfloor har leveret lyddæmpet merbau-parketgulv ved hjælp af ny teknologi. Her på c & w arkitekters hovedafdeling i tagetagen.

previous next

Maritim forskerpark

En gammel gasværksgrund i Svendborg er forvandlet til inspirerende miljø for erhverv og innovation

Byggefakta

Forskerparken Svendborg
Kullinggade 31 E
5700 Svendborg
Danmark

Bygherre:
Svendborg Kommune, I/S Ærø
Arkitekt:
C & W Arkitekter A/S
Hovedentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
5000 kvm.
Byggesum: 
40 mio. kr.

Svendborg hang lidt med sejlene for fire-fem år siden på grund af virksomhedslukninger, ledighed og stagnation. Men nu er strømmen vendt med retning mod den historiske søfartsby. c & w arkitekter a/s - tidligere Clausen & Weber - kan om nogen bevidne, at vækst og optimisme atter præger Sydfyn.

Firmaet har spændende opgaver over det ganske land, men p.t. ligger størsteparten i lokalområdet.

En af dem er Forskerparken, som arkitekten har givet sin bedste anbefaling ved selv at flytte ind på øverste etage af en nyopført bygning. Den ligger som et skib med stævnen vendt mod Svendborgsund og Tåsinge. Agterude troner et rundt glastårn, opført i rammen af en nedlagt gasbeholder og en massivt udseende bastion med portåbninger i skrånende betonkanter.

Unikt samarbejde

Nu kan c & w arkitekters 34 medarbejdere i hovedafdelingen kaste blikket ud gennem gavlens store glasparti eller de mange vinduer på lang- ( læs: skibs-) siderne og suge inspiration til sig fra søen. Det samme kan et shippingfirma på etagen nedenunder, et filmselskab, den private bygherre IRD A/S, der forsker i brændselscelle-teknologi og – om kort tid – en stribe nye, innovative virksomheder, der lejer sig ind i fællesskabet.

- Vi fik øje på den gamle gasværksgrund, da vi sammen med kommunen og private investorer ledte efter en egnet placering til den planlagte forsknings- og udviklingspark. På dette sted ville der kunne skabes de helt rigtige rammer ved at bygge i terrasser ned mod den stadigt aktive havnekaj. På fire måneder blev der skabt et unikt samarbejde og vedtaget en lokalplan, og her små to år efter, er første del af parken realiseret, fortæller Per Weber, arkitekt, partner og sammen med nyligt afdøde Børge Clausen manden bag initialerne i c & w arkitekter.

Kommunen havde brugt sin del af grunden til opmagasinering, efter at gasværkets dage var talte. De to lokale erhvervsfolk Jørgen Lundsgaard, IRD A/S, og Niels Højlund, Nordane Shipping, ejede resten og skød penge ind i det ambitiøse projekt gennem selskabet I/S Ærø. Højlunds lille flåde af bugser- og slæbebåde lægger fortsat til ved dybvandskajen ud for parken og skaber en autentisk kulisse, som mange tilsvarende, maritimt placerede erhvervs- og boligprojekter rundt om i landet savner.

Luft og lyd er i top

Den nyopførte bygning er er en moderne tolkning af det klassiske havnepakhus. Synlige stålspær bærer en sadeltagskonstruktion med lodret placerede ovenlys i forlængelse af tagryggen. Der er skalmuret med en mørkerød Petersen teglsten omkring store og små vinduesåbninger, og der er brede altaner og spindeltrapper af stål i begge ender af bygningen.

Indvendigt understreges skibsfornemmelsen af, at c & w arkitekter har ladet trappekernen fortsætte op gennem tagetagen og danne en slags kommandobro med adgang via en lejder.

- Vi har gjort meget ud af akustikken og indeklimaet. Lyden reguleres med Toldtekt-lofter og lyddæmpende merbaugulv. Selv med mange mennesker på etagen er det behageligt og roligt at opholde sig og arbejde her, understreger Per Weber.

Gulvet er en specialitet fra den lokale producent Woodfloor AS. Der er lagt 2.500 kvm stavparket i 16 mm tykkelse plus trappetrin. Som noget nyt er stavene fabriksolierede med en mikrofase på kanterne. De skal således ikke afslibes efter lægning. Gulvet er lagt med lyddæmpende lim, og Woodfloor har til projektet introduceret en ny limmaskine, hvor arbejdet kan udføres stående og med ringe emballagespild.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 1

Produktionsanlæg

Alumeco

Stålkasse til aluminium

Domicil

Autohuset Vestergaard

Fremadstræbende bilhus

Bolig

Bella Hus

Farverige familieboliger

Bolig

Dania Kollegiet

118 meter ungdomsboliger

Domicil

Danimex

Radiobølget identitet

Bolig

Dianas Have

Eksklusive træhuse med fjordudsigt

Domicil

GFH Falbe

Et tusindben til tøj

Domicil

KMD

Gigantisk kontorhus i samspil med fjorden

Lufthavn

Københavns Lufthavn, forbindelsesbygning

Lufthavnspassage i vindens og vandets tegn

Biograf

Lido Biograferne

Lido krydser gaden

Domicil

Qurios

Slankt højhus til revision

Domicil

SAPA

SAPA's showroom

Bolig

Skovlundehus

Boliger til det gode liv

Sport

Sæby Svømmebad og wellnesscenter

Svømmehal og forkælelse i nyetableret bycentrum

Skole

Vildbjerg Skole

Landlig skole med faglokaler i front