Krystallen

I en sejr over tyngdekraften har Schmidt Hammer Lassen begået et funklende hus til Nykredit: Seks etager ‘svæver’ over jorden. Arkitektur eller skulptur?

Mellem Kalvebod Brygge og Hambrosgade i København har dansk arkitektur fejret sin seneste triumf. 11. marts bød Nykredits koncernchef Peter Engberg Jensen for første gang indbudte gæster velkommen i sit nye ‘kunde­vendte hus’ på i alt 6.850 kvm i seks etager.

Hvis vi er nogle, der har klaget over moderne dansk arkitekturs utallige kasser, så må vi nu slå os på munden. Det her er noget andet. Og helt andet. Arkitekterne bag præstationen, Schmidt Hammer Lassen, kalder huset for Krystallen med reference til eksteriørets blanke aluminium og den facetterede form. Bygningen fremstår let og svævende. Det skyldes den understregede, dobbelte glasfacade med ekstrem transparens, men også, at Krystallen kun hviler på jorden i tre punkter. Konsekvensen er, at der er sigtelinjer under bygningen, og at man endda kan gå sig en tur under Krystallen på vej mellem byen og havnen.

- Det har været vigtigt for os at skabe et byggeri, der er udadvendt og bidrager til byen med nye kvaliteter og oplevelser. Derfor har vi valgt at skabe en åben plads og en bygning med en smutvej under, som giver en ny oplevelse, siger en af dem, der har fulgt byggeriet på tætteste hold, koncerndirektør Bente Overgaard, Nykredit.

Og udtrykket besidder virkelig en elegance så æterisk, at kun en nærmere lakmusprøve afgør, at dette er et hus og ikke et oversize, foldet japansk papirklip.

En supplerende overskrift blev anført af arkitekt MAA og partner i Schmidt Hammer Lassen Kim Holst Jensen til husets åbning:

- Krystallen er et byggeri, der både som arkitektur, arbejdsplads og i brugen af miljø- og klimateknologier udtrykker en Nykredit kerne­værdi: Tænk nyt.

Tre punkter

Virkeliggørelsen har derfor fra den første dag præsenteret helt specielle udfordringer, bemærker den ansvarlige landinspektør, Tvilum Landinspektørfirma A/S.

Landinspektørerne har været travlt beskæftiget på byggepladsen siden den tidligste begyndelse i 2007, da arbejdet med at opmåle skel og afsætte bygningen på grunden indledtes. Alt sker efter et modulnet med fikspunkter, som i byggeriets udvikling er en slags facitliste: I forhold til fikspunkterne måles konstruktionernes præcision. Krystallens form og konstruktion med blot tre afsætningspunkter, hvorpå huset hviler, giver et meget elastisk hus, et hus, der ikke alene er forberedt for sætning, men som også ændrer sig med temperatur, vind og luftfugtighed. Komplicerede ingeniør­beregninger ligger til grund for virkeliggørelsen af arkitekturen, og det er derefter landinspektørernes opgave at sikre overensstemmelsen mellem projektet og det faktisk udførte, såkaldte ‘as-built målinger’.