Energi Fyn

:
august 2009

Hansson & Knudsen A/S har været totalentreprenør på det nye domicil, der nu står som et monument for Energi Fyn i det sydvestlige Odense.

Der er trægulve i direktions- og bestyrelseslokalerne for at gøre rummene mere eksklusive. Gulvet er leveret af Woodfloor A/S, mens Swedoor-Jutlandia har leveret døre til huset.

I forhallen er der et unikt lys-/skyggespil, der skabes af solcellerne i taget, som er monteret af Glasbyggerne A/S.

Tagterrassen får man adgang til fra kantinen. De røde mosområder på tagpappet skifter i løbet af sommeren farve til grøn.

Ideen med huset er, at det skal være transparent. Fra forhallen ser man nemt ned gennem kontorlandskabet.

Solcellerne trækker hele ventilationssystemet, men arkitektonisk giver de nye muligheder for at skabe både solafskærmning og for at arbejde bevidst med lys og skygge i rummene.

previous next

Energirigtigt domicil

Energi Fyn er flyttet ind i Odense sydvest med nyt domicil, der bl.a. benytter solenergi som miljøvenlig energikilde, men også som en del af det arkitektoniske udtryk

Byggefakta

Energi Fyn
Sanderumvej 16
5250 Odense SV
Danmark

Bygherre:
Energi Fyn A/S
Arkitekt:
Creo Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Hansson & Knudsen A/S
Ingeniør:
OBH-Gruppen A/S
Areal:
6000 kvm.
Byggesum: 
150 mio. kr.

Der er både lys, luft og åbenhed for de 180 medarbejdere, der har deres daglige gang i det nye Energi Fyn-domicil på Sanderumvej 16 i Odense.

Et hus, som midt i byggefasen pludselig skulle projekteres om, fordi Energi Fyn og Odense Energi blev sammenlagt og dermed fik dobbelt så mange medarbejdere. Det nye domicil var allerede planlagt før sammenlægningen, men det måtte ændres. Blandt andet måtte et planlagt lagerrum skrinlægges til fordel for yderligere 60 kontorpladser.

Bygningen er på 6.000 kvm og er bygget som en kombination, hvor det arkitektoniske udtryk går hånd i hånd med de energirigtige løsninger. Det er et energirigtigt hus med solcelleanlæg, moderne ventilationssystemer og energiøkonomiske lyskilder. Huset, der er i to plan, har store og åbne kontormiljøer, og når der er skillevægge, er disse lavet i glas, som er leveret af DEKO loft + væg, der også har leveret samtlige døre i fuldglas, ligesom de har leveret almindelige døre fra Swedoor-Jutlandia.

Netop glas er et af de vigtigste materialer i det nye hus. De åbne rum skal skabe større sammenhæng mellem stedets funktioner, og huset bliver en form for monument med et moderne udseende, der skal signalere dynamik.

Transparent design

Glasset, der præger huset overalt, skaber åbenhed, lys og den transparens, som Creo Arkitekter A/S, der har tegnet bygningen, og totalentreprenør Hansson & Knudsen har været på udkig efter. Inde i bygningen, er der ingen tunge og klodsede materialer eller farver, der trækker i den mørke retning.

- Jeg tror, at de fleste tydeligt kan se, at vores intention har været at skabe et meget lyst og rummeligt miljø, der byder folk velkommen med masser af luft og lys. Den meget åbne møblering og de mange glasflader skaber hele tiden en transparens, som vi bevidst er gået efter at opnå. I princippet kan man kigge hele vejen igennem huset. Selv direktørkontorerne er åbne, så man kan se igennem huset. Det er kun bestyrelseslokalerne, der er lidt mere lukkede og private, siger Lars Møller Christensen, chefarkitekt og partner i Creo Arkitekter A/S.

Gulvene i bestyrelseslokalerne er af træ, for at skabe mere eksklusivitet i og er leveret af Woodfloor A/S.

Lars Møller Christensen forklarer om ideen bag arkitekturen:

- Åbenhed og lys er temaet for hele byggeriet. Det er derfor, vi arbejder med glas og selvom der er meget glas, er det alligevel et meget højisoleret hus. Forbruget er meget lav, og det skyldes blandt andet, at man supplerer med solcelleenergi.

De sorte teglsten udvendigt på huset signalerer en monolitisk stil og giver ro i området, der er præget af private parcelhuse. Parkeringsområdet er belagt med sten fra IBF Betonvarer A/S, der bl.a. har leveret grå fortovs- og rabatkantsten, SF-sten samt sorte fliser. Stenene omkring huset og ved parkeringsområdet skaber en ro udenfor, som bliver en kontrast til den lysoplevelse, som man får, når man træder ind i huset.

- Udvendigt har vi holdt huset meget neutralt med sorte teglsten og et udseende, så huset ikke bliver for markant, i forhold til, at det ligger i et beboelsesområde. Det er meget bevidst, at huset, som dumper ned i et parcelområde, ikke må blive for markant. Det er en kontrast, vi har søgt, og når man så træder ind i huset, ændrer det sig, og der åbner sig en ny lys og transparent verden, siger Lars Møller Christensen.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 3

Ungdomsbolig

Bikuben Kollegiet

Kollegium med Utzonske linjer

Sport

CASA Arena Horsens

Stadion i bevægelse

Transportcenter

Danfoss Drives

Hus til kvikke ekspeditioner

Domicil

Electrolux

Transparent æstetik

Domicil

Elektromarine

Eksklusivt domicil med havudsigt

Domicil

Energi Fyn

Energirigtigt domicil

Sport

Greve Multihal

Et hus på idrættens præmisser

Offentlige kontorer

Hans Nansens Gård

Skattepalæ i moderne version

Bolig

Havneholmen

Havneholmen i vifte og vinkel

Domicil

ISC-Huset

Et gadehjørne i Esbjerg

Produktionsanlæg

Kruså Mejeri

Mejeri i stor skala

Transportcenter

Logistikcenter Århus

Logistik i metermål

Bolig

Malterigården

Moderne boliger i molesteret malteri

Offentlige kontorer

Odense Kommune

Nyt liv til den tidligere amtsgård i Odense

Kontorhus

Parkeston House

Højt skum på havnen

Uddannelsescenter

Science Center Sorø

Cirkulært science center

Bolig

Ternelunden

Slanke, funklende funkisboliger