Danfoss Redan
Omega 7
8382
Hinnerup
Danmark
Tre lysgårde i nogle fine proportioner opbryder det store kontorafsnit i Danfoss Redan og giver et fint vekslende dagslys og noget grønt at se på. Overalt i virksomheden oplever man dagslys fra flere sider, der giver et behageligt miljø. Kantinen på første sal har tilmed et flot udsyn over landskabet i nordlig retning.
Lysgårdene giver også en rumlig orientering midt i al transparensen, hvorved arbejdspladserne bliver bedre grupperet. Duba–B8 A/S har leveret samtlige nye møbler, inklusive skranker og loungemøbler. Duba-B8 A/S har en global samarbejdsaftale med Danfoss om en gennemgående møbelserie specielt udviklet til deres behov og krav. Danfoss har ønsket en Corporate Visual Identity i deres afdelinger verden over. Et fænomen Duba-B8 A/S både er velkendt med og som de er i stand til at skabe et sortiment for. Ud over kontorarbejdspladser, mødeborde og kantinemøbler har Duba–B8 A/S også leveret specialdesignede skranke, skabt i samarbejde med Danfoss’ egen tegnestue.