Teglværkskajen

Et af de områder af København, hvor der bygges heftigst, er i det sydøstlige hjørne af Teglholmen, hvor en række beboelseskarré­er skyder op og skaber en tæt bymæssig sammenhæng. Forbilledet er Sluseholmen, der ligger mod syd, lige på den anden side af Teglværksløbet. Sluseholmen har en tæt karréstruktur med bygninger i forskellige etagehøjder omgivet af kanaler og gader efter hollandsk inspiration, stor variation i facadeudtrykkene, og betragtes generelt som et af de mest vellykkede nyere københavnske byudviklingsprojekter.

Det største af de nye byggerier på Teglholmens Østkaj er Teglværks­kajen, karré I, en stor rektangulær karré med 193 udlejningsboliger, der ud mod havneløbet rejser sig i syv etager og gradvis trapper ned til fire etager mod vest og det indre af Teglholmen.

Meget præcis lokalplan

– Der er jo tale om en lokalplan, der minder meget om Sluseholmen, og selv om flere af facaderne også her kommer til at gå direkte ned i kanalerne, så bliver der mere plads omkring bygningerne, og der kommer mere promenade ud mod havneløbet, forklarer partner i Danielsen Architecture A/S Peter Danstrup.

– I lokalplanen er der nogle forudsætninger for, hvordan byggeriet skal udformes med meget præcise retningslinjer for bl.a. aftrapningen af etagehøjderne indad og mod skolen ved siden af. Lokalplanen lægger også vægt på, hvor langt altanerne må stikke ud fra facaden. Der valgte vi på Teglværks­kajen at lægge altanerne ind i facadeforskydningerne, således at der også blev skabt læ for ophold. Fra kommunen var man samtidig meget opmærksom på facadeforløbene og bygningernes volumen siger Peter Danstrup.

– Vi ville gerne imødekomme ønsket om materialeskift og valgte et nænsomt “facadealfabet”, hvor de forskellige tegl harmonerer, og hvor resten af overfladernes udtryk passer ind. Facaderne skifter mursten, hvor den ydre facade­linje trækkes ind til altannicher, og længden af facadepartier i ens mursten varierer også. Vi valgte to mursten, der begge har udgangspunkt i rødt og brunt ler, til at markere de skiftende partier ned langs facaderne. Forskellen på de to sten er dels, at den ene sten er rødbrun og den anden mere gråbrun, og dels, at den ene sten er hårdere brændt og derved reflekterer solen mere, mens den anden er mat. Således skifter huset karakter alt efter, hvordan lyset varierer, siger Peter Danstrup.

Dobbelte altaner

Facadernes udtryk varieres i praksis ikke alene af aftrapningen af etagehøjderne og skift i teglstenene, men også af dybe vertikale indskæringer, der ligger rytmisk langs alle fire facader og giver plads til store altaner.

– Vi har arbejdet med at væve huset sammen med de dobbelte altaner, så der dannes åbninger i de tilbagetrukne facadepartier. Denne løsning giver en lethed i facadeudtrykket. På klassisk modernistisk vis har altanerne forkanter, der er murede med hele sten, ikke kun med skaller. De hele sten giver visuelt mere kvalitet til bygningen. De murede kanter giver også noget afskærmning af det nederste af altanerne, så beboerne ikke bliver helt så udstillet for omgivelserne. Adskillelserne mellem altanerne er en stålkonstruktion beklædt med træ, der over tid vil patinere med et sølv­agtigt skær, og som bliver et vigtigt element, når man ser huset i perspektiv, forklarer Peter Danstrup.