Teglværksbyen, etape 1

Teglholmen ligger i Københavns Sydhavn, lige over for Amager Fælled, mellem Sluseholmen mod syd og Frederiksholm mod nord. Området husede oprindelig et teglværk, der forsynede Vesterbro og andre bydele med tegl. Efter første verdenskrig blev Teglholmen hjemsted for støberier, værfter og en bilsamlefabrik. Industrien flyttede ud i 1970’erne, og sidst i 1990’erne flyttede store virksomheder som Nokia og Philips ind.

I lighed med Sluseholmen bliver Teglholmen nu for store deles vedkommende udviklet til en kanalby efter hollandsk inspiration med kanaler mellem bebyggelserne, men den traditionelle Københavnske karréstruktur fastholdes.

Kanalomkranset

I Teglholmens nordlige ende ud mod Frederiksholmsløbet etableres i disse år bydelen Teglværksbyen. Etape 1 ligger lidt inde på Teglholmen og er netop færdiggjort, mens etape 2 nord herfor er under opførelse ud til Frederiksholmsløbet. Etape 3 mod vest,  ligeledes et boligbyggeri, er også undervejs.

I nær fremtid vil der blive gravet kanaler hele vejen rundt om Teglværksbyen, der vil blive forbundet til resten af Teglholmen af broer. På den østlige side kommer der en offentlig tilgængelig promenade ud mod det kommende Kanaltorv. Teglværksbyen vil også få tæt forbindelse til de kommende grønne områder Grønningen mod vest og Den Grønne Kile mod syd og til Kulturpladsen mod nord.

Fem til syv etager

Teglværksbyen, etape 1, udgør i sig selv en lukket karré; et firkantet byggeri, hvor ikke to vinkler er rette, hvilket er med til at give bygningen dynamik. Mod vest er bygningen i syv etager, som trappes af i trin ned til fem etager mod øst og det kommende Kanaltorv, der vil ligge mellem etape 1 og 2 og et fremtidigt ottetalsformet byggeri på Teglholmens nordøstlige hjørne. Det er en del af lokalplanens koncept, at de omgivende byggerier bøjer sig ned mod Kanaltorvet for at skabe en mere menneskelig skala i det åbne område.

– Teglholmen er et meget spænd­ende område med sin historie og sin blanding af erhverv og beboelse. Mange af de gamle bygninger får lov at blive liggende, og det giver en struktur og en naturlig udvikling af lag på lag af gammelt og nyt, siger sagsarkitekt Crawford Irvine fra Arkitema Architects.

– Det er vores grundidé, at hver karré skal have ret ensartede facader og fremtræde som en helhed – til gengæld får hver etape sin helt egen teglsten på facaderne, således at der opstår et mere mangfoldigt udtryk og en spænding mellem de tre karréer, siger Crawford Irvine.

Reliefmurværk

– Når området nu har været kendt for sin teglproduktion, så skal husene selvfølgelig have nogle fine teglfacader. Vi har arbejdet med partier med reliefmurværk, hvor hvert andet skifte er trukket lidt tilbage. For yderligere at accentuere reliefpartierne er fugerne her lidt mørkere end i det omgivende murværk, forklarer Crawford Irvine.

– Vinduesmodulerne er de samme op gennem etagerne, fordi de hænger sammen med en bestemt planløsning i lejlighederne. Til gengæld har vi på de ydre facader mod vest og syd forskudt altanerne i forhold til hinanden, så de ikke skygger for den underliggende altan. Der opstår yderligere variation ved, at de altaner, som ligger ud for opholdsstuen, har lukkede sider og glas i fronten, så man kan kigge ud, mens de altaner, der ligger ud for soveværelserne, har glassider, men lukkede fronter af hensyn til privatlivet, forklarer Crawford Irvine.