Factory House

:
december 2017
Factory House - facade

Factory House består af en ombygget industribygning på hjørnet af Strandlodsvej og Jenagade med en butik i parterret fulgt af to etager med ejerboliger. Bygherren er Rangstrup Development ApS.

Factory House - ventilation

Hver enkelt bolig i Factory House har sit eget ventilationsanlæg. Løsningen er projekteret og leveret af Greenklima ApS, der har integreret anlægget i et af garderobeskabene.

Factory House - uderum

Ved siden af utraditionelle boliger i bl.a. rækkehuse får beboerne flotte uderum i et miljø af træ med en stemning af fritidshus og svensk hyttearkitektur. PLH Arkitekter A/S havde ansvaret for projekteringen.

Factory House - stue

Rumsektioneringen i etageboliger såvel som rækkehuse er sket med anvendelsen af porebeton fra H+H Danmark A/S. Væggene tilbyder fleksibilitet, nem ophængning og effektiv rengøring.

previous next

Fred ro og frirum

Boliger med nye planløsninger og private frirum udendørs er pejlemærker for dette projekt, der indeholder 19 ejerlejligheder og 17 rækkehuse

Byggefakta

Factory House
Strandlodsvej 20
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Rangstrup Development ApS, Rangstrup Holding ApS
Arkitekt:
PLH arkitekter A/S
Ingeniør:
Reeholm & Bredahl A/S
Areal:
6500 kvm.
Byggesum: 
85 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2016 - august 2017

Det hele begyndte med en industribygning, der engang husede en fabrik for plastfolier, sejl og markiser, August Olsens Efterfølger. Efter udflytning af virksomheden ventede en uvis skæbne, indtil udviklingsvirksomheden Rangstrup Development ApS fik øje på Strandlodsvej i København.

– Vi kunne se muligheden for at bygge en helt særlig landsby midt i storbyen. At bygge det, man selv allerhelst vil bo i. Det er vores ambition, lyder en udtalelse fra Rangstrup Development, der selv er hjemmehørende i Svendborg.
Opskriften er den samme, som er fulgt i tidligere projekter fra Rangstrup Development: En velbeliggende ejendom, fortrinsvis med et autentisk og gerne industrielt udtryk fra en kommerciel fortid, omdannes til moderne boliger med udnyttelse af værdierne fra de oprindelige rammer. Kombinationen af det primitive industribyggeris mangel på forfinelse, tilført et toplag af moderne boligdesign er et sikkert hit, har det vist sig: Her fortælles historien uden afkald på moderne bekvemmeligheder.

Forfriskende geometri

Factory House I var en industriejendom forrest på Amager, der i 2013 blev udviklet til etageboliger i såkaldt newyorkerstil. Dette næste Rangstrup-projekt ligger på en hjørnegrund ved Strandlodsvej og Jenagade. I August Olsens oprindelige hovedbygning har projektet fra PLH Arkitekter A/S fundet plads til 19 etageboliger, mens 17 rækkehuse er placeret overfor som en randbebyggelse ud mod Jenagade. Imellem de to opstår et gårdrum, der i Rangstrup Developments projekt er blevet til en gigantisk, træbeklædt og fælles terrasse. Både ude og inde er proportioner og geometrier forfriskende nye helt efter den opskrift, som Rangstrup Development forfølger: At skabe noget unikt, der lægger afstand til det traditionelle standardbyggeri. Det sker med boliger i flere etager – op til tre, med tagterrasser og generøse rumhøjder på op til 3,5 m!

Fleksible vægge

Særlige egenskaber ved boligerne i Factory House er også en fleksibel indretning med nemt flytbare vægge af porebeton fra H+H Danmark A/S og individuelle ventilationsløsninger i de enkelte boliger.

Skillevægge fra H+H er egnede både som bærende og ikke-bærende vægge. Dertil kommer, at porebetonen har både funktionelle og kvalitetsmæssige fordele.

Porebeton har en glat overflade, der forbereder den til flere slags beklædning som fliser, tapet, væv eller filt. Væggene er søm- og skruefaste og bidrager til lydreduktion. De fordele har stor betydning i boligbyggeriets indretning og funktion, påpeger H+H Danmark A/S.

Da materialet er uorganisk og derfor tåler fugt, kan skillevæggene også anvendes i vådrum – uden risiko for angreb af skimmel, råd eller svamp.

Montage af skillevæggene kan påbegyndes, inden bygningen er lukket, tilføjer H+H Danmark; på den måde sikres en smidigere opførelsesproces. Her er det også af betydning, at porebeton kan bearbejdes uafhængigt af vejrliget på byggepladsen. Det kan have en positiv effekt på de samlede omkostninger.

Individuelle anlæg

I en moderne bolig er mekanisk ventilation (udsugning) foreskrevet. Det er i Factory House II gennemført som decentrale og individuelle anlæg i hver bolig i en løsning, som er designet af entreprenøren Greenklima ApS. Greenklima har gjort det til sin særlige kompetence at anskue bygningers indeklima som en helhed og med afsæt i ventilationen.

Sider

Find andre byggerier på oversigtskortet

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 6

Bolig

Arenakvarteret

Kanalboliger med hjemmehygge

Plejecenter og genoptræning

Botilbud Ebberød

Botilbud med kig til naturen

Børneinstitution

Børnehuset Himmel og Hav

Med plads til leg på taget

Bolig

Dortheavej

Newyorker-boliger på Nørrebro

Domicil

EG Domicil

Højt profileret domicil

Bolig

Factory House

Fred ro og frirum

Butikscenter

Kronen Vanløse

Kronen på værket

Forlystelsescenter

Lego House

Lego-legeplads i mega-format

Ungdomsbolig

Nimbusparken kollegium

Studieboliger med teglsten i hovedrolle

Hotel og konference

Nobis Hotel Copenhagen

Kultur + historie = hotel

Bolig

Risskov Brynet

Tilpasset bydel med egen identitet

Uddannelsescenter

UC Syd

By-i-byen-effekt med skarpe tagrygge

Uddannelsescenter

VUC Syd, Aabenraa

Mættet tegltekstur og markante udskæringer

Bolig

Z-Huset

Stærk form til åben struktur